Spring til indhold

Paul Signac

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Paul Signac
Georges Seurat Portræt af Paul Signac, 1890, conte crayon, privat eje
Personlig information
Født11. november 1863
Paris
Død15. august 1935
Paris
DødsårsagSepsis Rediger på Wikidata
GravstedCimetière du Père-Lachaise Rediger på Wikidata
Nationalitetfransk
ÆgtefælleBerthe Roblès (fra 1892) Rediger på Wikidata
PartnerJeanne Selmersheim-Desgrange Rediger på Wikidata
BarnGinette Signac Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
FeltMaleri
Elev afÉmile Bin Rediger på Wikidata
Medlem afSalon des Indépendants,
Les XX Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler, gravør, bygningstegner, tegner, grafiker Rediger på Wikidata
FagområdeMalerkunst Rediger på Wikidata
PeriodePostimpressionisme, Neoimpressionisme, Pointillisme, Moderne kunst
Deltog iDocumenta III Rediger på Wikidata
ArbejdsstedVlissingen, Overschie, Rotterdam, Volendam Rediger på Wikidata
EleverLucie Cousturier Rediger på Wikidata
Kendte værkerDeux stylistes Rue du Caire, Golfe Juan, Les Démolisseurs Rediger på Wikidata
GenrePortræt, stilleben, landskabsmaleri, bylandskabsbillede, figur Rediger på Wikidata
BevægelsePointillisme Rediger på Wikidata
Inspireret afGeorges Seurat
Nomineringer og priser
UdmærkelserÆreslegionen Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Paul Signac (født 11. november 1863 i Paris, død 15. august 1935) var en fransk maler. Han blev som maler impressionist, først i Édouard Manets og Armand Guillaumins fodspor; senere fulgte han Georges Seurat i dennes valg af ublandede farver. Han malede mariner, landskaber, portrætter og dekorative arbejder, som han fra 1886 udstillede på de Uafhængiges Udstilling i Paris. På den franske Kunstudstilling i København 1914 sås flere oliemalerier og tegninger af Signac. Han skrev D'Eugène Delacroix au néo-impressionisme (1899, udkom på tysk i 1910).

udvalgte værker

[redigér | rediger kildetekst]

"Signac, Paul", bind 21, side 377 i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926) af kunsthistoriker Axel Holck