Fagfællebedømmelse
Peer-review eller fagfællebedømmelse er en publikationsprocedure, der traditionelt benyttes for at sikre videnskabelighed og kvalitet, i forskningspublikationer i internationale tidsskrifter. Ikke alle videnskabelige publikationer er dog bedømt gennem peer-review; dette gælder typisk artikler i konference-proceedings og antologier. Begrebet peer-review kan undertiden ses oversat til dansk som forsker-bedømmelse, som peer-bedømmelse eller som fagfællebedømmelse.
Den person, der foretager et peer-review af en videnskabelig artikel kaldes enten en bedømmer, peer-reviewer eller referee (fra engelsk). En rapport udarbejdet på baggrund af et peer-review kaldes en peer-reviewrapport, en referee-rapport eller evt. en peer-reviewbedømmelse.
Metode
Et peer-review af en forskningsartikel foretages efter at en forsker har indsendt sin artikel til et videnskabeligt tidsskrift: Tidsskriftets redaktør vurderer først, om artiklen lader til at kunne publiceres, hvorefter redaktøren sender artiklen til typisk 1-3 andre forskere, der bedømmer artiklen (foretager et peer-review). Herefter udarbejdes en rapport der beskriver, hvilke ændringer der evt. skal foretages i artiklen før den kan publiceres (medmindre den forkastes). Når forfatteren har behandlet sin artikel i henhold til rapporten, sendes den tilbage til redaktøren, der evt. sender den videre til yderligere peer-review, medmindre det kun drejer sig om mindre rettelser. Herefter kan artiklen publiceres i tidsskriftet, og kaldes nu en peer-reviewed artikel.
Former for peer-review
Peer-review kan opdeles i tre hovedtyper:
- Anonymt peer-review
- Ikke-anonymt peer-review
- Åbent peer-review
De tre typer udelukker dog ikke nødvendigvis hinanden: Et tidsskrift kan lade det være op til bedømmeren, om hun/han vil være anonym. Ligeledes kan et anynomt peer-review være dobbelt blindt, i den forstand at både artiklens forfatter og bedømmeren er anonym. Den sidste type, åbent peer-review, er en forholdsvis ny type, hvor alle dele af peer-reviewet er åbent, enten for offentligheden, eller for medlemmer af et givent forskningsområde. Eksempler på det sidstnævnte er artikler på Scholarpedia, og en forsøgsordning hos tidsskriftet Nature.
Problemer ved peer-review
Potentielle problemer angående peer-review er, at bedømmeren kan lade sig inspirere af en upubliceret artikel, som han får til bedømmelse, og publicere forskningsresultaterne som sine egne. Derudover kan man indvende, at processen omkring peer-review, kan give en tendens, til at frasortere forskningsresultater, der er kontroversielle eller politiske, selvom de opfylder andre krav til videnskabelighed.
Et eksempel på hvordan peer-review, i værste fald, kunne have hæmmet forskningen, er Albert Einsteins afhandlinger, fra begyndelsen af 1900-tallet. Einstein afhandlinger blev flere gange afvist, da han forsøgte at opnå sin doktorgrad: Hans ideer var for kontroversielle og faldt ikke i professorernes smag. På dette tidspunkt blev artiklerne i det ansete tyske tidsskrift, Annalen der Physik, ikke peer-reviewed, så Einstein kunne forholdsvis let publicere sine afhandlinger dér, som fem artikler i 1905. Havde tidsskriftet allerede dengang været peer-reviewed, havde der alt andet lige været stor risiko for, at bedømmerne kunne have være nogle af de selvsamme professorer, som havde afvist hans afhandlinger i forbindelse med doktorgraden: Disse videnskabsmænd havde formentlig afvist en eller flere af Einsteins artikler. Einstein fik senere Nobelprisen i fysik for sit teoretiske arbejde med den fotoelektriske effekt, der blev publiceret i Annalen der Physik nr. 17 (1905).