Spring til indhold

IP-koden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 6. feb. 2013, 22:53 af YFdyh-bot (diskussion | bidrag) YFdyh-bot (diskussion | bidrag) (r2.7.3) (Robot tilføjer zh:IP代码)

IP-koden, er en international standard (IEC 60529), som angiver beskyttelsesgraden for elektrisk udstyr, hvilket udtrykker udstyrets evne til at modstå indtrængning af faste genstande og vand/væske i relevante udstyr.

Den er udgivet af International Electrotechnical Commission (IEC).

Kapslingsgraden betegnes med bogstaverne IP (forkortelse for Ingress Protection Rating), efterfulgt af to cifre.

Nedenstående tabeller angiver cifrenes betydning.

Hvis der ikke findes nogen krav til udstyrets beskyttelse mod nogen af kategorierne, erstattes cifrene med et x.

Eksempel

Krav til elektrisk udstyr indendørs er IP2X, men IP3X på steder hvor børn kan opholde sig.

Sædvanligvis bruges stikkontakter med IP30 i private hjem. Dette giver beskyttelse mod indtrængen af barnefingre, men ingen beskyttelse mod vand.

I visse områder i baderum, er kravet til indkapsling IPx4, men oftest bruges IP44, som giver beskyttelse mod indtrængning af faste genstande og vand.

Første ciffer (faste genstande)

Det første ciffer angiver udstyrets beskyttelse mod indtrængning af faste genstande, eksempelvis støv, og utilsiktet kontakt mellem spændingsførende dele og kropsdele som for eksempel fingre.


Ciffer Beskyttelse af udstyret mod faste partikler Beskyttelse af personer mod farlige dele
0 Ingen beskyttelse Ingen beskyttelse
1 >50 mm Store kropsdele, for eksempel en håndflade
2 >12,5 mm Finger, 12,5 mm diameter
3 >2,5 mm Værktøj, 2,5 mm diameter
4 >1 mm Tråd, 1 mm diameter
5 Støvbeskyttet Tråd, 1 mm diameter
6 Støvtæt Tråd, 1 mm diameter

Andet ciffer (væsker)

Det andet ciffer angiver udstyrets beskyttelse mod skadelig indtrængen af vand.

Ciffer Beskyttelse mod indtrængen af vand Betydning
0 Ingen beskyttelse Ingen beskyttelse
1 Vertikale dråber

Vertikale dråber må ikke have skadelig virkning

2 Vertikale dråber ved hældning op til 15°

Vertikale dråber må ikke have skadelige virkninger, når udstyret har en hældningsvinkel op til 15° i forhold til vertikallinjen

3 Brusebad/ regn

Brusebad/ regn må ikke have skadelige virkninger, når udstyret har en hældningsvinkel op til 60° i forhold til vertikallinjen

4 Kraftigt sprøjt fra alle sider

Kraftigt sprøjt fra alle sider, må ikke have skadelig virkning (kraftigt brusebad/ regn)

5 Spuling fra alle sider

Spuling (fra slanger/ dyser) må ikke have skadelig virkning

6 Kraftig spuling fra alle sider

Kraftig spuling fra alle sider må ikke have skadelig virkning

7 Kortvarig neddykning i vand

Ingen skadelig virkning ved kortvarig neddykning i vand (15 til 100 cm i indtil 30 minutter)

8 Varig neddykning

Ingen skadelig virkning ved varig neddykning i vand under betingelser specificert i henhold til aftale mellem kunde og producent af udstyret

Tillægsbogstaver

Standarden åbner mulighed for at angive yderlig information om udstyret ved tilføjelse af et ekstra bogstav.

Første bogstav angiver sikkerhedsgraden af beskyttelse af personer ved kontakt med skadelige dele i udstyret.

Se tabellen nedenfor:

Første bogstav Beskyttelse mod berøring af:
A Håndryggen
B Finger
C Værktøj
D Tråd

Andet bogstav angiver betingelserne af at afprøvningen er udført med et acceptabelt resultat. Se tabellen nedenfor:

Andet bogstav Betydning
H Højspændingsudstyr
M Udstyret afprøvet mod skadelig indtrængen af vand medens bevægelige dele af udstyret er i bevægelse, eksempelvis en el-motor
S Udstyret afprøvet mod skadelig indtrængen af vand medens bevægelige dele af udstyret står stille, eksempelvis en el-motor, der står stille
W Egnet til brug under specielle vejrforhold

Kommentar

IP69K

Tysk standard DIN 40050-9 overgår IEC 60529 ved en betegnelse, IP69K, for udstyr, som tåler højt tryk, høje temperaturer og kraftig vandstrøm.[1]. Prøvestandarden for IP69K specificerer en dyse forsynet med vand med temperatur på 80°C, et tryk på 8 – 10 MPa (80–100 bar) og en vandstrøm på 14–16 liter/min. Dysen holdes 10-15 cm fra udstyret, som skal afprøves. Dysen holdes i 30 sekunder i hver af vinklerne 0°, 30°, 60° og 90°. Udstyret skal under afprøvningen stå på et bord, der roterer med fem omdrejninger pr minut. IP69K var oprindeligt udviklet for køretøjer, som trængte til kraftig rengøring, men anvendes tillige i fødevareindustrien.

Eksterne henvisninger og referencer

Fodnote

  1. ^ DIN (Deutsches Institut für Normung) 40050-9: Straßenfahrzeuge; IP-Schutzarten; Schutz gegen Fremdkörper, Wasser und Berühren; Elektrische Ausrüstung [Road vehicles; degrees of protection (IP-code); protection against foreign objects, water and impact; electrical equipment]. May 1993. (an English translation of the German original is available from DIN)