Spring til indhold

Inkarnation

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 13. feb. 2024, 18:49 af Glenn (diskussion | bidrag) Glenn (diskussion | bidrag) (+link)
(forskel) ← Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Et guddommeligt væsen der antager sig en menneskelig krop

Inkarnation (latin: in: i + caro: kød) betegner religionshistorisk, at et guddommeligt væsen antager en menneskelig krop.[1] Udtrykket bruges også i forbindelse med reinkarnationstanken om et enkelt liv i rækken af mange liv.

I Det Ny Testamente betyder inkarnation, at Gud blev menneske i Jesus, som det fremgår af Johannesevangeliet, Filipperbrevet og Galaterbrevet:

- Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.[2]
- ... men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske, ...[3]
- Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven, ...[4]

De Polske Brødre så i det 17. århundrede inkarnationen af ordet som en inkarnation af Guds plan i en efterkommer af Abraham og ikke som en inkarnation af en person, som eksisterede i himlen før hans fødsel.[5]

Reinkarnation

[redigér | rediger kildetekst]

I forbindelse med forestillingen om reinkarnation betyder inkarnation simpelthen "liv". Forestillingen om reinkarnation indebærer, at alle mennesker (mere præcist: alle sjæle) lever mange liv på jorden. Efter afslutningen af et liv - en inkarnation - lever sjælen videre på et åndeligt plan. Efter et vist tidsrum "inkarnerer" den igen i et legeme (et foster), hvorefter en ny inkarnation påbegyndes.

Kristendom

  • Kenosis, udtømmelse: hvorvidt Jesus gav afkald på sin guddomsmagt ved inkarnationen, jævnfør citatet ovenfor fra Filipperbrevet
  • Tonaturlære: læren om Jesu to naturer, det vil sige sand Gud og sandt menneske fastlægges ved den fjerde økumeniske synode i 451 i Kalkedon/Chalcedon i Lilleasien, hvorved de to retninger herunder bliver til afvigelser, kætteri:
    • Doketisme: Jesus var kun et guddommeligt væsen, hans menneskelighed var kun tilsyneladende.
    • Ebjonitisme: Jesus var blot et almindeligt menneske
  • Dialektisk teologi betoner en skelnen mellem den historiske Jesus og den opstandne Kristus

Hinduisme

Buddhisme

  1. ^ Gyldendals Religionsleksikon.
  2. ^ Johannesevangeliet, kap. 1, v. 14
  3. ^ Paulus' Brev til Filipperne, kap. 2, v. 7
  4. ^ Paulus' Brev til Galaterne, kap. 4, v. 4
  5. ^ Martin Mulsow, Jan Rohls Socinianism and Arminianism, s. 56 (engelsk)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
ReligionSpire
Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.