Posttraumatisk belastningsreaktion
Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD fra engelsk Post Traumatic Stress Disorder, også posttraumatisk stresstilstand) er en psykisk tilstand, der kan opstå efter voldsomme hændelser af katastrofelignende karakter. Det kan f.eks være krigshandlinger, tortur, voldtægt, overfald, bilulykker, mobning, naturkatastrofer, brand, terroristangreb eller et pludseligt og uventet tab, af en man er nært knyttet til. Symptomerne skal indtræffe inden ca. 6 måneder efter oplevelsen, for at det diagnosticeres som PTSD.
Symptomer
- Flashbacks: Tilbagevendende genoplevelser af situationen.
- Genoplevelser: Ting som minder om situationen.
- Søvnbesvær og mareridt: Mareridt om situationen og søvnløshed
- Stressreaktioner: Bliver utroligt stressede
- Støjoverfølsomhed: Voldsom reaktion på lyde der kan minde om situationen.
- Overdreven opmærksomhed
- Overreaktion ved forskrækkelse: Farer sammen
- Hyperaktivitet: Begynder at lave en masse for at glemme situationen.
- Isolationstendens: Lukker sig ud fra familie og venner
- Mistro: Følelse af afsondrethed og fremmedgørelse. Kan miste tilliden til andre.
- Nedsat følelsesliv: Viser ikke særlig mange følelser.
- Misbrugsproblemer: Prøver at drikke alkohol eller indtage stoffer for at glemme situationen.
- Depression
- Lavt selvværd
- Seksuelle problemer og impotens
- Personlighedsforandring
- Selvmordstanker og selvmord.
- Stammen: Man får talebesvær og stammer meget.
Behandling
Der findes flere terapeutiske metoder til behandling af PTSD. Sundhedsstyrelsen anbefalinger går på traumefokuseret KAT (Kognitiv Adfærds Terapi) samt EMDR (Eye Movement Desensitisation and Reprocessing) [1]. Ifølge Medicinsk Teknologi Vurdering (MTV) fra region SydDanmark er også SE (Somatic Experiencing) en anbefalet terapeutisk metode[2]. Udover ovennævnte metoder er der flere andre, både til forebyggelse samt behandling af følgesymptomer.
Klassifikation
I WHO's sygdomsklassifikation ICD-10 har PTSD sin selvstændige kategori: F43.1 i 10. version. Tidligere talte man om "granatchok" og "krigsneurose", men i lægelige sammenhænge anvendes disse betegnelser ikke længere. Betegnelse "granatchok" stammer fra et foredrag givet i 1917 af den engelske psykiater William Rivers.
PTSD er ikke det samme som posttraumatisk hjernesyndrom (F07.2) som skyldes et (fysisk) hjernetraume.
PTSD og hjernen
Studier af krigsveteraner med fysiske hjerneskader tyder på at hjerneområderne der betegnes den ventromediale præfrontale hjernebark og amygdala er afgørende involveret i PSTD:[3] Veteraner der har fysisk skade i en eller to af disse regioner har lavere forekomst af PTSD.
Se også
Reference
- ^ "Behandling af PTSD hos veteraner", Rapport udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, 2010.
- ^ "Behandling og rehabilitering af PTSD, herunder traumatiserede flygtninge – sammenfatning", Rapport udarbejdet af Medicinsk Teknologi Vurdering for Regions SydDanmark, 2008.
- ^ Michael Koenigs, Edward D Huey, Vanessa Raymont, Bobby Cheon, Jeffrey Solomon, Eric M Wassermann & Jordan Grafman (2007). "Focal brain damage protects against post-traumatic stress disorder in combat veterans". Nature Neuroscience. 11: 232-237. doi:10.1038/nn2032.
{{cite journal}}: Tjek datoværdier i:|year=(hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
Ekstern henvisning
- Traume.dk, – Vidensportal om PTSD og traumer – Film og informationsopslag om traumer, særligt hos flygtninge og indvandrere.
- PTSDforum, – PTSDforum – Når psyken driller – Dansk website med udførlig dagbog om et ptsdforløb samt omfattende vidensdatabase om ptsd, nyheder, ny forskning, nyttige pjecer og meget andet. Samt bruger- og debatforum.
- PTSD foreningen i Danmark, – PTSD foreningen – Omfattende vidensdatabase om symptomer, behandling, vejledning, ny forskning o.a.
- NetPsykiater.dk, PSTD – posttraumatisk belastningsreaktion – Beskrivelse af symptomer og behandling