Spring til indhold

Præsidentvalget i USA 1800

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Præsidentvalget i USA 1800
USA
← 1796
d. 31. okt. 18003. dec. 1800
→ 1804

Valgdeltagelse: 32,3%[1] Stigning (12,2pp)
Thomas Jefferson John Adams
Nomineret Thomas Jefferson John Adams
Parti Demokratisk-republikansk Føderalisterne
Hjemstat Virginia Massachusetts
Running mate Aaron Burr Charles C. Pinckney
Valgmænd 73 65
Delstater vundet 9 7
Stemmer 45.467 29.621
Procentdel 60,5% 39,4%

Kort over, hvem, der har vundet hvilke stater (orange=Adams, grøn=Jefferson, grå=territorier)
Kort over, hvem, der har vundet hvilke stater (orange=Adams, grøn=Jefferson, grå=territorier)

Siddende præsident
John Adams
(Føderalisterne)

Præsidentvalget i USA 1800 var det fjerde præsidentvalg i USA. Det blev afholdt fra 31. oktober til 3. december 1800. I det – som undertiden kaldes "Revolutionen af 1800" –[2][3] besejrede den demokratisk-republikanske kandidat – vicepræsident Thomas Jeffersonføderalistpartiets kandidat – den siddende præsident John Adams. Valget markerede en politisk omstilling, der indvarslede en generation af demokratisk-republikansk lederskab. Dette var det første præsidentvalg i amerikansk historie, der udgjorde en omkamp.

Adams havde knebent besejret Jefferson ved valget i 1796. I henhold til de, på det tidspunkt, gældende reglerne for valgsystemet (som blev ændret i forbindelse med 1804-ratificeringen af forfatningen og det 12. ændringsforslag) afgav hvert medlem af valgkollegiet to stemmer, uden at skelne mellem valgmandsstemmer til præsident og valgmandsstemmer til vicepræsident. Da Jefferson modtog næstflest stemmer i 1796, blev han valgt til vicepræsident. I 1800, i modsætning til i 1796, norminerede begge partier formelt to personer. De demokratisk-republikanere nominerede Jefferson og Aaron Burr, mens føderalisterne nominerede Adams og Charles C. Pinckney. Her lavede hvert parti en plan, hvorved en af deres respektive valgmænd ville stemme på en tredje kandidat eller undlade at stemme, så dets foretrukne præsidentkandidat (Adams for føderalisterne og Jefferson for de demokratisk-republikanere) ville vinde en stemme mere end partiets anden kandidat.

De vigtigste politiske spørgsmål drejede sig om efterdønningerne fra den franske revolution og den fransk-amerikanske krig (også kendt som kvasi-krigen). Føderalisterne gik ind for en stærk centralregering og tætte relationer med Storbritannien. De demokratisk-republikanere gik ind for decentralisering til delstatsregeringerne, og partiet angreb de skatter, som føderalisterne pålagde. De demokratisk-republikanere fordømte også udlændinge- og oprørslovene, som føderalisterne havde vedtaget for at gøre det sværere for immigranter at blive statsborgere og for at begrænse ytringer, der var kritiske over for den føderale regering. De demokratisk-republikanere var velorganiserede på delstats- og lokaltniveau, mens føderalisterne var uorganiserede og led en bitter splittelse mellem deres to store ledere – Adams og Alexander Hamilton. I henhold til historikeren John Ferling gjorde kampen om valgmandsstemmer, regionale opdelinger og anvendelse af propaganda-smædekampagnerne af begge partier, at valget mindede om et moderne valg.[4]

Som kulminationen på en lang og bitter kampagne vandt Jefferson og Burr hver 73 valgmandsstemmer, Adams vandt 65, og Pinckney vandt 64. Føderalisterne vandt delstaterne i New England, de demokratisk-republikanere dominerede sydstaterne, og partierne splittede de midtatlantiske stater New York, New Jersey og Pennsylvania.

Demokratisk-republikanernes manglende evne til at gennemføre deres plan om at give Jefferson én mere valgmandsstemme end Burr resulterede i at det endte uafgjort, hvilket nødvendiggjorde et kontingentvalg i Repræsentanternes Hus. I henhold til betingelserne i forfatningen valgte det afgående Repræsentanternes Hus mellem Jefferson og Burr. Burr blev anklaget for selv at føre kampagne for præsidentposten i kontingentvalget på trods af, at han var medlem af Jeffersons parti. Hver delstatsdelegation afgav én stemme, og en sejr i kontingentvalget krævede, at én kandidat vandt et flertal af delstatsdelegationerne. Hverken Burr eller Jefferson var i stand til at vinde på de første 35 afstemninger i kontingentvalget, da de fleste føderalistiske repræsentanter støttede Burr og alle demokratisk-republikanske repræsentanter støttede Jefferson. Hamilton favoriserede Jefferson frem for Burr, og han overbeviste flere føderalister om at skifte deres støtte til Jefferson, hvilket gav Jefferson en sejr ved den 36. afstemning. Jefferson blev den anden siddende vicepræsident i træk, der blev valgt til præsident. Dette er et af to præsidentvalg (sammen med valget i 1824 ), der er blevet besluttet i Repræsentanternes Hus.

Primære referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  • Annals of the Congress of the United States, Washington, D.C.: Gales and Seaton, 1834-1856, s. 10:1028–1033{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link)
  • "A Historical Analysis of the Electoral College". The Green Papers. Hentet 20. marts 2005.

Inline referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "National General Election VEP Turnout Rates, 1789-Present". United States Election Project. CQ Press.
  2. ^ "Thomas Jefferson: The Revolution of 1800". PBS. Arkiveret fra originalen 30. oktober 2013. Hentet 23. april 2012.
  3. ^ "A Revolution of 1800 After All: The Political Culture of the Earlier Early Republic and the Origins of American Democracy". Jeffrey L. Pasley University of Missouri-Columbia. Hentet 23. april 2012.
  4. ^ Ferling (2004)
  • McCullough, David (2001), John Adams
  • Miller, John C. (1959), Alexander Hamilton: Portrait in Paradox
  • Pasley, Jeffrey L., red. (2004), Beyond the Founders: New Approaches to the Political History of the Early American Republic, University of North Carolina Press, ISBN 978-0-8078-5558-4
  • Roberts, Cokie (2008), Ladies of Liberty
  • Schachner, Nathan (1961), Aaron Burr: A Biography
  • Schlesinger, Arthur Meier, red. (1986), History of American Presidential Elections, 1789–1984, vol. 1 {{citation}}: Ukendt parameter |redaktørlink= ignoreret (hjælp), essay and primary sources on 1800.
  • Sharp, James Roger. The Deadlocked Election of 1800: Jefferson, Burr, and the Union in the Balance (University Press of Kansas; 2010) 239 pages;
  • Wills, Garry (2003), "Negro President": Jefferson and the Slave Power, Houghton Mifflin Co., s. 47–89, ISBN 0-618-34398-9 ... also listed (in at least one source) as from Mariner Books (Boston) in 2004
  • Weisberger, Bernard A. (2000) "America Afire: Jefferson, Adams, and the Revolutionary Election of 1800" (New York: William Morrow).

Primære kilder

[redigér | rediger kildetekst]
  • Sloan, Herbert. " 'In a Choice of Evils...Jefferson is in Every View Less Dangerous than Burr': Alexander Hamilton to Harrison Gray Otis on the Deadlocked Presidential Election of 1800.": Alexander Hamilton til Harrison Gray Otis ved det fastlåste præsidentvalg i 1800." OAH Magazine of History 18.5 (2004): 53-57 uddrag
[redigér | rediger kildetekst]