Spring til indhold

Kurt Cobain

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kurt Cobain
Information
PseudonymKurdt Kobain Rediger på Wikidata
FødtKurt Donald Cobain
20. februar 1967 Rediger på Wikidata
Aberdeen, Washington, USA Rediger på Wikidata
Død5. april 1994 (27 år)
Seattle, Washington, USA Rediger på Wikidata
DødsmådeSelvmord Rediger på Wikidata
DødsårsagSkudsår Rediger på Wikidata
StatsborgerUSA Rediger på Wikidata
FarDonald Leland Cobain Rediger på Wikidata
MorWendy Elizabeth Fradenburg Rediger på Wikidata
ÆgtefælleCourtney Love (1992-1994) Rediger på Wikidata
BørnFrances Bean Cobain Rediger på Wikidata
SprogEngelsk Rediger på Wikidata
GenreAlternativ rock, grunge
BeskæftigelseMusiker, sangskriver, artist
Medlem afNirvana, Fecal Matter Rediger på Wikidata
Aktive år1982 - 1994
PladeselskabSup Pop, DGC/Geffen
Associeret medNirvana, Fecal Matter
Instrumenter
Vokaler, guitar, trommer
Kendte værker
Nevermind, Smells Like Teen Spirit Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Kurt Donald Cobain (født 20. februar 1967 i Aberdeen, Washington, død 5. april 1994 i Seattle[1]) var en amerikansk musiker, der som sanger, guitarist og sangskriver i rockgruppen Nirvana regnes som en af 90'ernes mest betydningsfulde musikere. Cobain, som ligeledes udviste et stort talent for malerkunst, blev udråbt som en af de førende talsmænd for den såkaldte Generation X ((Grunge))[2], og hans død som 27-årig har manifesteret hans ikonstatus i Klub 27.

Kurt Cobain blev født den 20. februar 1967 i Aberdeen, Washington, USA, og oplevede en turbulent barndom og ungdom[3]. Han voksede op i en dysfunktionel familie, som var præget af økonomisk ustabilitet og familiemæssige udfordringer. Hans forældres skilsmisse, da han var otte år gammel, påvirkede ham dybt.

Cobains forhold til sine forældre, særligt til sin far, var anstrengt, og han følte sig ofte misforstået og forsømt. Han boede hos forskellige familiemedlemmer og venner i løbet af sin ungdom, hvilket bidrog til en følelse af ustabilitet og ensomhed[3].

Som teenager blev han mobbet, efter det kom frem, at han havde været romantisk interesseret i en overvægtig og kognitivt udfordret pige fra en af skolens specialklasser.

Kurt Cobain udviklede tidligt en interesse for musik og begyndte at spille guitar som teenager. Musik blev en måde for ham at udtrykke sine følelser på og flygte fra sine personlige problemer.

Disse vanskeligheder i barndommen og ungdommen formede i høj grad Kurt Cobains følsomme og introspektive natur, og de påvirkede også hans kunstneriske udtryk. Cobains tekster og musik afspejler ofte smerte, frustration og en følelse af desillusionering, hvilket gjorde ham til en stemme for en generation af unge i 1990'erne.

Cobain dannede i 1987 Nirvana sammen med Krist Novoselic og Chad Channing. Channing forlod bandet i 1990 og blev samme år erstattet af Dave Grohl. Bandet debuterede med albummet Bleach i 1989, men det helt store gennembrud kom først i efteråret 1991, hvor singlen "Smells Like Teen Spirit" og albummet Nevermind katapulterede Nirvana blandt de største navne i musikindustrien.

I januar 1992 indtog Nevermind førstepladsen på den amerikanske albumhitliste Billboard.

Nirvanas sidste album i Kurt Cobains levetid, In Utero, udkom i september 1993.

Selvom Nirvana blev opløst med Cobains død, har gruppen siden udgivet flere livealbums, heriblandt MTV Unplugged In New York (1994), From the Muddy Banks of the Wishkah (1996) og Live at Reading (2009).

I februar 1992 giftede Cobain sig med Courtney Love. De fik datteren Frances Bean Cobain 18. august samme år. Den sårbare og komplekse Cobain havde imidlertid svært ved at finde sig til rette i rollen som rockstjerne, generationstalmand, ægtemand og familiemand.

For at dulme sine depressioner og kroniske mavesmerter udviklede han et heroinmisbrug, der resulterede i flere overdoser. I forbindelse med Nirvanas sidste Europaturné blev han indlagt på et sygehus i Rom 4. marts 1994 efter en overdosis bestående af Rohypnol og champagne. Dette skulle angiveligt have været hans første selvmordsforsøg.

Den 30. marts 1994 blev Kurt Cobain indlagt på afvænningsklinikken Exodus Recovery Center i Los Angeles for at komme ud af sit heroinmisbrug.

Dagen efter indlæggelsen stak han af og tog hjem til Seattle, hvor han den 5. april begik selvmord med et haglgevær i garagen ved sin villa på Lake Washington Blvd. Først tre dage senere, 8. april, blev han fundet af elektrikeren Gary Smith.

Selv om dirigent David Woodard havde bygget en Dreamachine til Cobain[4]:355–366 , blev rapporter om, at Cobain havde brugt den psykoaktive enhed overdrevent i dagene op til sit selvmord, modsagt af senere fund.[5][6]

Cobains voldsomme død kom som et chok for Nirvanas mange fans og resten af verden. I de efterfølgende år har han fået øget kult- og mytestatus, og hans popularitet er forblevet usvækket.

Cobains liv og karriere er blevet fremstillet i Charles R. Cross' biografi 'Heavier than Heaven' (2001) og Brett Morgans dokumentarfilm 'Montage of Heck' (2015).

Som et resultat af at mange fans har haft svært ved at acceptere Kurt Cobains selvmord, er der opstået flere konspirationsteorier om hans død.[7]

I 2018 afviste en domstol i Seattle at frigive billeder fra dødsstedet.[8]

Litteratur om Kurt Cobain

[redigér | rediger kildetekst]
  • Cross, Charles (2001). Heavier Than Heaven: A Biography of Kurt Cobain. Hyperion
  1. ^ Monica Guzman (7. april 2009). "15 years later: Where were you when Kurt Cobain was found dead?". Seattle PI. Hearst Media. Arkiveret fra originalen 2. februar 2015. Hentet 2. februar 2015.
  2. ^ Michael Azerrad (16. april 1992). "Nirvana: Inside the Heart and Mind of Kurt Cobain". Rolling Stone. Arkiveret fra originalen 16. juni 2018. Hentet 21. maj 2018.
  3. ^ a b Cross 2001
  4. ^ Harrison, H., "Handy Dandy Dreamachine" og "Lo Times @ High Times", i Love Kills: The Assassination of Kurt Cobain (Sacramento: Arkives Press, 2017), s. 355–366.
  5. ^ Bolles, D., "Dream Weaver", LA Weekly, 26. juli—1. august 1996.
  6. ^ Allen, M., "Décor by Timothy Leary" Arkiveret 22. april 2015 hos Wayback Machine, The New York Times, 20. januar 2005.
  7. ^ Lars Bugge (2004). Flere konspirationsteorier – 40 nye sammensværgelser. s. 10-15. ISBN 8791418003.
  8. ^ "Court rules against conspiracy theorist in bid to release Kurt Cobain death photos". The Guardian. 16. maj 2018. Hentet 21. maj 2018.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Wikiquote har citater relateret til: