August Sandgren: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Danaldus (diskussion | bidrag) Faktaboks indsat. |
Steenth (diskussion | bidrag) m →Kilder og eksterne henvisninger: fix DBL |
||
| (10 mellemliggende versioner af 6 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1:
{{Infoboks kunstner
| bgfarve = #EEDD82
| navn = August Sandgren
| billede = August Sandgren Danish Bookbinder 1893-1934.png
| billedestr = 250px
| billedtekst = August Sandgren
| fødselsnavn =
| fødselsdato = {{fødselsdato|1893|1|13}}
| fødselsted = [[Hobro]]
| død = {{dødsdato og alder|1934|11|13|1893|1|13}}
| dødssted = København
| nationalitet = dansk
| felt = Bogbind, kunsthåndværk
| stil = [[Funktionalisme]], minimalisme
| beskyttere =
| inspireret af = [[Thomas James Cobden-Sanderson|Cobden-Sanderson]] fra ''[[Arts and Crafts]]''-bevægelsen
| inspirerede = [[Axel Knudsen]], [[Henrik Park]]
| udstilling =
| offentlig =
| indkøbt =
| priser =
| signatur =
| signaturstørrelse =
}}[[Fil:Coster Uilenspiege bound by August Sandgren 1912.png|thumb|
'''August Sandgren''' (født [[13. januar]] [[1893]] i [[Hobro]];
▲[[Fil:Coster Uilenspiege bound by August Sandgren 1912.png|thumb|Bogbind af Sandgren fra 1912<ref>Udførlig beskrivelse i artiklen [https://tidsskrift.dk/index.php/bogvennen/article/viewFile/54832/100215 "August Sandgren" ], ''Bogvennen 2006''. Af Birthe Lassen, side 100</ref>]]
August Sandgrens kunsthåndværk er i sin smukke og enkle stil på linje med det bedste i [[dansk design]], og hans bogbind indgår helt naturligt i samme tradition som
▲'''August Sandgren''' ([[13. januar]] [[1893]] i [[Hobro]] - [[13. november]] [[1934]] i [[København]]) var en dansk [[bogbinder]]. Han var en Danmarks bedste kunsthåndværkere, han havde en sikker sans for design og gik aldrig på kompromis med håndværket.
==Læretid==
▲August Sandgrens kunsthåndværk er i sin smukke og enkle stil på linje med det bedste i dansk design, og hans bogbind indgår helt naturligt i samme tradition som f.eks. møbeldesignerne [[Kaare Klint]], [[Hans J. Wegner]] og [[Mogens Koch]], arkitekten [[Arne Jacobsen]] og sølvkunstneren [[Henning Koppel]]. Sandgren overførte [[Funktionalisme (arkitektur)|funktionalismens]] principper og elegante enkelhed på bogdesign, og han var en væsentlig fornyer i dansk bogkunst<ref>Palle Birkelund, fra Michael Kristensen s. 553.</ref>.
Sandgren var i bogbinderlære 1907-1911 hos bogbinder P.E. Haarsløv i Hobro; 1912-19 var han [[Naver (håndværker)|på valsen]] i Europa, hvor han arbejdede i
I Berlin interesserede Sandgren sig for [[typografi]] og [[kalligrafi]] og tog kurser deri. Han gik en tid på ''Berlin Buchbinder Fachschule'' og arbejdede på forskellige værksteder. Under opholdet i Berlin
▲Sandgren var i bogbinderlære 1907-1911 hos bogbinder P.E. Haarsløv i Hobro; 1912-19 var han [[Naver (håndværker)|på valsen]] i Europa, hvor han arbejdede i blandt andet Holland, Tyskland, Schweiz og Frankrig. Da han ville videre til Italien udbrød [[første verdenskrig]], og strandede personer blev sat på et tog mod Danmark. Sandgren stod imidlertid af i [[Berlin]], hvor han i 1916 fik følgeskab af sin yngre bror Oscar Sandgren (1897-1982) der nu også var blevet udlært bogbinder.
▲I Berlin interesserede Sandgren sig for [[typografi]] og [[kalligrafi]] og tog kurser deri. Han gik en tid på ''Berlin Buchbinder Fachschule'' og arbejdede på forskellige værksteder. Under opholdet i Berlin indledte han den rutine at fotografere de arbejder han udførte, en praksis han videreførte efter hjemkomsten til København i samarbejde med [[Xylografi|xylograf]]en [[Frederik Hendriksen]]. På bagsiden af fotografierne skrev han oplysninger om titel, skindfarve og format.
På biblioteker og museer i Berlin stiftede han bekendtskab med arbejder af den engelske bogbinder [[Thomas James Cobden-Sanderson|Cobden-Sanderson]] (1840-1922) fra ''[[Arts and Crafts]]''-bevægelsen, som han lod sig inspirere af.
I Berlin opnåede Sandgren en anerkendt position som forgylder
Inden Sandgren [[1919]] vendte tilbage til København, var han i Berlin blevet gift med Charlotte Marie Petermann (1900-1975), og i 1920 etablerede han sig med eget værksted, hvor broderen Oscar blev ansat.
August Sandgren etablerede sig
Sandgren søgte og fik forbindelse med forskellige [[bibliotek]]er, og
August Sandgren havde en klar idé med sit [[kunsthåndværk]]: Bogbindene skal være smukke og elegante, i smukke og eksklusive materialer
August Sandgrens kunsthåndværk er meget karakteristisk. Hans bind fremstår altid som en velformet helhed, hvor alle bindets elementer – ryg, bindsider, rygtitel osv. – er i fuldstændig balance. Ryggene er gerne flade frem for
De bedste af bindene har et helt enkelt og tidløst design. På hans berømte helbind af skind, som han fremstillede ca. 100 af<ref>Oswald Janner s. 30.</ref>, er dekorationen gerne begrænset til en guldramme yderst på bindsiderne – f.eks. en guldstreg, et mønster eller et geometrisk design – og bindsidernes store midterfelt er fri for dekoration. Her bliver det fremherskende i stedet skindets kvalitet, hvor Sandgren udvalgte det allerbedste i ged eller [[maroquin]] med en smuk, naturlig struktur<ref>Zahle s. 83.</ref>, og bindenes farve, som er afdæmpede og i de mørkere nuancer,
[[Fil:August_Sandgren_bogbind.JPG|thumb|Eksempel på Sandgrens stribede sidepapir på et halvbind af pergament.|alt=Eksempel på Sandgrens smalstribede sidepapir på et halvbind af pergament.]]
August Sandgrens halvbind kan være meget fyldigt dekorerede på ryggen, men med få stempler, der varieres, så han opnår et enkelt og roligt udtryk<ref>Se eksempler hos f.eks. Erik Zahle s. 87 og Henrik Park s. 70.</ref>. Sandgren fremstillede selv meget dekorativt sidepapir af klistermarmor, som er holdt i mørkere farver – brunt, sort, mørkegrønt og blåt, og det smukkeste har lodrette, tætte striber<ref>Carl Roos, hvor eksempler på papir er gengivet s. 61.</ref>. August Sandgren genindførte pergamentbindet i dansk bogbind<ref>Palle Birkelund, fra Michael Kristensen.</ref> og udførte solide men dekorative bind med karakteristiske hvide rygge, gerne med et rygtitelfelt i brunt skind. Han udnyttede sit talent for [[kalligrafi]], når han på helbind af [[pergament]] skrev titlen direkte på ryggen og på bindsiderne.
Rygtitlen har hos Sandgren en væsentlig betydning, fordi det funktionelle og dekorative falder sammen. Han var en mester i [[typografi]] og [[spatiering]]<ref>Birte Lassen s. 118.</ref>, og han brugte helst samme typer som bogen er sat med. Han undgik helst forkortelser og orddelinger, og man ser næsten aldrig vertikale rygtitler.
August Sandgren var en dygtig [[Håndværk|håndværker]], der selv udførte alle bogbindets arbejdsprocesser. Han [[Skærfe|skærfede]] selv [[Læder|læderet]], så det opnåede den rette tykkelse<ref>A.V. Priem-Nielsen, fra Michael Kristensen s. 559.</ref>, rygforhøjninger var kun med ægte bind, og hans [[Forgyldning|forgylderarbejde]] er sjældent overgået.
Udover bogbind fremstillede August Sandgren også æsker og kassetter, og han fik en stor bestilling på arkivæsker til [[Københavns Politigård]], som han lavede tusindvis af i sit lille værksted.<ref>Gustav Strand i ''Bogbinderen August Sandgren'', København 1952, s. 17.</ref>
August Sandgren var en del af tidens kunstnermiljø og samarbejdede med kunstneren [[Jais Nielsen]], der malede i [[akvarel]] på de mest eksklusive af Sandgrens pergamentbind. I samarbejde med [[Axel Salto]] fremstillede han meget smukt papir til bindsiderne i geometriske mønstre og i mørke nuancer, som de kaldte Salsan-papir.▼
▲
August Sandgren stiftede i fællesskab med antikvarboghandler [[Gustav Strand]], bibliotekar [[Frits Johansen]] og forfatter og forlægger [[Cai M. Woel]] den lille forening 'Hjulet', som bl.a. hyldede [[Johannes V. Jensen]]. Foreningen udgav fire små skrifter som privattryk i et begrænset oplag, nr. 2 med en illustration af [[Jais Nielsen]]. De første af skrifterne blev trykt af Sandgren selv på en lille presse i værkstedet i [[Pile Allé]]. Han trykte og udgav også [[Alfred Kie|Alfred Kies]] digtsamling ''Floden'' i 1921.
[[Sandgren-klubben]] blev stiftet i 1940 af [[Henrik Park]], Niels Refsgaard, [[Bent Andrée]], [[Jens Juul-Lassen]] og en række andre af landets bedste bogbindere og håndforgyldere<ref>[http://wayback-01.kb.dk/wayback/20100902125212/http://www2.kb.dk/elib/bhs/bogbind/bogbindere/park.htm Side om bogbinderen Henrik Park (1918-1975) hos ''Det Kongelige Bibliotek''] oplyser at stifteren af ''Sandgren-Klubben'' var [[Henrik Park]] som blev kendt for "[[Dansk millimeterbind]]" fra begyndelsen af 1940'erne.</ref>. Klubben havde som formål, udover at hylde Sandgrens kunsthåndværk, at være en faglig forening, hvor man diskuterede [[bogbind]], design, fagets udvikling, og hvor man gensidigt inspirerede hinanden. Meningsudvekslingerne i Sandgren-klubben er en væsentlig grund til det høje niveau i dansk bogbind og design langt op i det 20. århundrede<ref name="lassen126">Artiklen af Birthe Lassen i ''Bogvennen'', 2006 , side 126</ref>. Klubben udgav en fin bog om August Sandgren i 1949.
Line 45 ⟶ 70:
Sandgrens bogbind bliver i dag diskuteret og beundret i [[Dansk Forening for Bogbind]], [[Forening for Boghaandværk]] og [[Dansk Bibliofilklub|Dansk Bibliofil-Klub]], og man kan se smukke eksempler på hans bind på [[Det Kongelige Bibliotek]] og på [[Designmuseum Danmark]].
Især bogbinderne [[Axel Knudsen]] og [[Henrik Park]]
August Sandgrens eksklusive bogbind er i dag blandt de mest eftertragtede hos bogsamlere og [[Bibliofili|bibliofiler]]
==Galleri== {| |-valign="top" | <gallery File:Bogbind af August Sandgren Æstetik og Udvikling af Johannes V Jensen.png|''Æstetik og Udvikling'' af Johannes V Jensen
File:Bogbind af August Sandgren 1924 Aarstiderne af Johannes V Jensen.png|''Aarstiderne'' af Johannes V Jensen, o. 1924
File:Library bindings Biblioteksbind by August Sandgren.png|To [[biblioteksbind]]
</gallery>
|}
==Litteratur==
<div style="font-size:90%">
* Janner, Oswald (red.): Bogbinder August Sandgren, 1893-1934, Sandgren-Klubben, København 1949.
* Kristensen, Mikael: 'Sandgren, August' i Bogbindernes blå bog. Kunstfærdige danske bogbind ca. 1880-2000, Dansk Forening for Bogbind 2010, s. 552-562.
* Lassen, Birthe: 'August Sandgren' i Bogvennen 2006, Forening for Boghaandværk 2006, pp. 96-133.
Line 66 ⟶ 98:
* Woel, Cai M.: ''August Sandgren som jeg kendte ham''. Nyt Nordisk Forlag, 1957.
* Zahle, Erik: 'Danske Bogbinderi i vor Tid', i Bogvennen 1927, Forening for Boghaandværk, København 1927, pp. 54-94.
</div>
==Noter==
<div style="font-size:90%">
{{reflist|2}}
</div>
==Kilder og eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|August Sandgren}}
* Artikel [https://tidsskrift.dk/index.php/bogvennen/article/viewFile/54832/100215 "August Sandgren"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140407090458/https://tidsskrift.dk/index.php/bogvennen/article/viewFile/54832/100215 |date= 7. april 2014 }} i ''Bogvennen'' ([https://tidsskrift.dk/index.php/bogvennen/issue/view/2484 2006]) af konservator Birthe Lassen, formand for Dansk Forening for Bogbind. (Artiklen har et andet portræt af Sandgren)
*
* [https://tidsskrift.dk/index.php/bogvennen/article/viewFile/54409/99397 "Danske bogbind fra de sidste 75 år"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140407090341/https://tidsskrift.dk/index.php/bogvennen/article/viewFile/54409/99397 |date= 7. april 2014 }}, i [https://tidsskrift.dk/index.php/bogvennen/issue/view/2443 ''Bogvennen''], 1962 af Edward C.J. Wolf
{{FD|1893|1934|Sandgren, August}}
{{autoritetsdata}}
| |||