August Sandgren: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m clean up, replaced: [[File: → [[Fil: (2) |
Danaldus (diskussion | bidrag) Udførlig beskrivelse af August Sandgrens stil, betydning for dansk bogbind og for dansk design. |
||
Linje 3:
[[Fil:Coster Uilenspiege bound by August Sandgren 1912.png|thumb|Bogbind af Sandgren fra 1912<ref>Udførlig beskrivelse i artiklen [https://tidsskrift.dk/index.php/bogvennen/article/viewFile/54832/100215 "August Sandgren" ], ''Bogvennen 2006''. Af Birthe Lassen, side 100</ref>]]
'''August Sandgren''' ([[13. januar]] [[1893]] i [[Hobro]] - [[13. november]] [[1934]] i [[København]]) var en dansk [[bogbinder]]. Han var en Danmarks bedste kunsthåndværkere, han havde en sikker sans for design og gik aldrig på kompromis med håndværket.
August Sandgrens kunsthåndværk er i sin smukke og enkle stil på linje med det bedste i dansk design, og hans bogbind indgår helt naturligt i samme tradition som f.eks. møbeldesignerne [[Kaare Klint]], [[Hans J. Wegner]] og [[Mogens Koch]], arkitekten [[Arne Jacobsen]] og sølvkunstneren [[Henning Koppel]]. Sandgren overførte [[Funktionalisme (arkitektur)|funktionalismens]] principper og elegante enkelhed på bogdesign, og han var en væsentlig fornyer i dansk bogkunst<ref>Palle Birkelund, fra Michael Kristensen s. 553.</ref>.
Sandgren var i bogbinderlære 1907-1911 hos bogbinder C.E. Haarsløv i Hobro; 1912-19 var han [[Naver (håndværker)|på valsen]] i Europa, hvor han arbejdede i blandt andet Holland, Tyskland, Schweiz og Frankrig. Da han ville videre til Italien udbrød [[første verdenskrig]], og strandede personer blev sat på et tog mod Danmark. Sandgren stod imidlertid af i [[Berlin]], hvor han i 1916 fik følgeskab af sin yngre bror Oscar Sandgren (1897-1982) der nu også var blevet udlært bogbinder. ▼
▲Sandgren var i bogbinderlære 1907-1911 hos bogbinder
I Berlin interesserede Sandgren sig for [[typografi]] og [[kalligrafi]] og tog kurser deri. Han gik en tid på ''Berlin Buchbinder Fachschule'' og arbejdede på forskellige værksteder. Under opholdet i Berlin indledte han den rutine at fotografere de arbejder han udførte, en praksis han videreførte efter hjemkomsten til København i samarbejde med [[Xylografi|xylograf]]en [[Frederik Hendriksen]]. På bagsiden af fotografierne skrev han oplysninger om titel, skindfarve og format.
På biblioteker og museer i Berlin stiftede han bekendtskab med arbejder af den engelske bogbinder [[Thomas James Cobden-Sanderson|Cobden-Sanderson]] (1840-1922) fra ''[[Arts and Crafts]]''-bevægelsen, som han lod sig inspirere af.
I Berlin opnåede Sandgren en anerkendt position som forgylder, hvor han fik undervisning af den dygtige bogbinder Paul Kersten.<ref>[http://www.denstoredanske.dk/index.php?sideId=155252 "August Sandgren"] i ''Dansk Biografisk Leksikon'', 3. udgave, af rigsbibliotekar [[Palle Birkelund]]. </ref>
Inden Sandgren [[1919]] vendte tilbage til København, var han i Berlin blevet gift med Charlotte Marie Petermann (1900-1975), og i 1920 etablerede han sig med eget værksted, hvor broderen Oscar blev ansat.
August Sandgren etablerede sig med eget værksted i 1920 på Pile Allé 41 på Frederiksberg, hvor broderen Oscar blev ansat. Blandt hans vigtige kunder var kunstneren [[Axel Salto]], antikvarboghandler [[Gustav Strand]] og direktør Lia Ekman<ref>Sonny Ankjær Sahl s. 91ff.</ref>.
;Arbejde for biblioteker
Line 17 ⟶ 21:
;Karakteristik og betydning
August Sandgren havde en klar idé med sit [[kunsthåndværk]]: Bogbindene skal være smukke og elegante, i smukke og eksklusive materialer, og samtidig være fine brugsgenstande – d.v.s. de skal være nemme at genkende og finde på reolen, have tydelige rygtitler, ligge godt i hænderne, have et godt oplukke og være slidstærke. Han var således en foregangsmand for [[Funktionalisme (arkitektur)|funktionalismen]] i dansk design<ref>Henrik Park s. 62.</ref>, og vendte sig mod den tidligere generation af bogbinderne, der havde arbejdet i [[Skønvirke|skønvirkens]] mere overlæssede stil – bedst repræsenteret ved [[Anker Kyster]], der fik bl.a. [[Thorvald Bindesbøll]] til at designe nogle af sine bind. Sandgren gik helt bort fra [[Skønvirke|skønvirkens]] overlæssede stil og skar dekorationen af sine bind ind til et minimum og opnåede en hidtil ukendt elegance i dansk bogbind.
August Sandgrens kunsthåndværk er meget karakteristisk. Hans bind fremstår altid som en velformet helhed, hvor alle bindets elementer – ryg, bindsider, rygtitel osv. – er i fuldstændig balance. Ryggene er gerne flade frem for runde, kapitæler og kanter er fladstrøgne og formeringen er smal. Kapitælbåndene er håndgjorte, oftest i rødt og grønt.
Sandgren fik betydning for en ung generation af bogbindere. Nogle af dem stiftede efter hans død en faglig forening med hans navn, ''Sandgren-Klubben''<ref>[http://wayback-01.kb.dk/wayback/20100902125212/http://www2.kb.dk/elib/bhs/bogbind/bogbindere/park.htm Side om bogbinderen Henrik Park (1918-1975) hos ''Det Kongelige Bibliotek''] oplyser at stifteren af ''Sandgren-Klubben'' var [[Henrik Park]] som blev kendt for "[[Dansk millimeterbind]]" fra begyndelsen af 1940'erne.</ref>, hvis mål det var at højne standarden for dansk bogbind.<ref name="lassen126">Artiklen af Birthe Lassen i ''Bogvennen'', 2006 , side 126</ref> ▼
De bedste af bindene har et helt enkelt og tidløst design. På hans berømte helbind af skind, som han fremstillede ca. 100 af<ref>Oswald Janner s. 30.</ref>, er dekorationen gerne begrænset til en guldramme yderst på bindsiderne – f.eks. en guldstreg, et mønster eller et geometrisk design – og bindsidernes store midterfelt er fri for dekoration. Her bliver det fremherskende i stedet skindets kvalitet, hvor Sandgren udvalgte det allerbedste i ged eller [[maroquin]] med en smuk, naturlig struktur<ref>Zahle s. 83.</ref>, og bindenes farve, som er afdæmpede og i de mørkere nuancer, f.eks. brunt eller rødt. Forsatspapirerne er også afdæmpede, gerne cremehvide. Princippet er ikke ulig f.eks. de danske møbeldesignerne, hvor træets naturlige farver, strukturer og bøjelighed også bliver fremhævet i deres møbler.
August Sandgrens halvbind kan være meget fyldigt dekorerede på ryggen, men med få stempler, der varieres, så han opnår et enkelt og roligt udtryk<ref>Se eksempler hos f.eks. Erik Zahle s. 87 og Henrik Park s. 70.</ref>. Sandgren fremstillede selv meget dekorativt sidepapir af klistermarmor, som er holdt i mørkere farver – brunt, sort, mørkegrønt og blåt, og det smukkeste har lodrette, tætte striber<ref>Carl Roos, hvor eksempler på papir er gengivet s. 61.</ref>.
August Sandgren gjorde papirbindet eksklusivt, og som den første gav han hjørner og kapitæler [[pergament]], så bindene er slidstærke på de udsatte steder<ref>Henrik Park s. 66.</ref>. Han anvendte enten sit eget marmorerede papir eller smukt håndgjort italiensk papir, hvor bindene fik en guldstreg yderst på bindsiderne, og på den måde blev dekoreret som hans helbind.
August Sandgren genindførte pergamentbindet i dansk bogbind<ref>Palle Birkelund, fra Michael Kristensen.</ref> og udførte solide men dekorative bind med karakteristiske hvide rygge, gerne med et rygtitelfelt i brunt skind. Han udnyttede sit talent for [[kalligrafi]], når han på helbind af [[pergament]] skrev titlen direkte på ryggen og på bindsiderne.
Rygtitlen har hos Sandgren en væsentlig betydning, fordi det funktionelle og dekorative falder sammen. Han var en mester i [[typografi]] og [[spatiering]]<ref>Birte Lassen s. 118.</ref> og han brugte helst samme typer som bogen er sat med. Han undgik helst forkortelser og orddelinger, og man ser næsten aldrig vertikale rygtitler.
August Sandgren var en dygtig [[Håndværk|håndværker]], der selv udførte alle bogbindets arbejdsprocesser. Han [[Skærfe|skærfede]] selv [[Læder|læderet]], så det opnåede den rette tykkelse<ref>A.V. Priem-Nielsen, fra Michael Kristensen s. 559.</ref>, rygforhøjninger var kun med ægte bind, og hans [[Forgyldning|forgylderarbejde]] er sjældent overgået.
August Sandgren var en del af tidens kunstnermiljø og samarbejdede med kunstneren [[Jais Nielsen]], der malede i [[akvarel]] på de mest eksklusive af Sandgrens pergamentbind. I samarbejde med [[Axel Salto]] fremstillede han meget smukt papir til bindsiderne i geometriske mønstre og i mørke nuancer, som de kaldte Salsan-papir.
August Sandgren stiftede i fællesskab med antikvarboghandler [[Gustav Strand]], bibliotekar [[Frits Johansen]] og forfatter og forlægger [[Cai M. Woel]] den lille forening 'Hjulet', som bl.a. hyldede [[Johannes V. Jensen]]. Foreningen udgav fire små skrifter som privattryk i et begrænset oplag, nr. 2 med en illustration af [[Jais Nielsen]]. De første af skrifterne blev trykt af Sandgren selv på en lille presse i værkstedet i [[Pile Allé]]. Han trykte og udgav også [[Alfred Kie|Alfred Kies]] digtsamling ''Floden'' i 1921.
August Sandgren var aktiv i [[Forening for Boghaandværk]] og arbejdede især for at hæve kvaliteten på forlagenes bogudgivelser. Han designede og tilrettelagde [[Maksim Gorkij|Maxim Gorkijs]] ''Min Barndom'' ([[Henning Koppels Forlag]], 1933) og lagde vægt på [[layout]], [[typografi]] og papirkvalitet<ref>Erik Zahle s. 41ff.</ref>. Han var medlem af [[Foreningen for Kunsthaandværk]], hvor han udstillede sine bind i [[Kunstindustrimuseet]]. Med [[Kay Bojesen]] og andre var han i 1931 medstifter af [[Den Permanente Udstilling for Dansk Kunsthåndværk og Kunstindustri|Den Permanente Udstilling for Dansk Kunsthaandværk og Kunstindustri (Den Permanente)]]<ref>Birte Lassen s. 124.</ref>, og var her med til at bane vejen for [[Dansk design|dansk designs]] guldalder med sine høje krav til kunsthåndværket og design.
▲[[Sandgren-klubben]]
Sandgrens bogbind bliver i dag diskuteret og beundret i [[Dansk Forening for Bogbind]], [[Forening for Boghaandværk]] og [[Dansk Bibliofilklub|Dansk Bibliofil-Klub]], og man kan se smukke eksempler på hans bind på [[Det Kongelige Bibliotek]] og på [[Designmuseum Danmark]].
Især bogbinderne [[Axel Knudsen]] og [[Henrik Park]] har videreført Sandgrens forening af det enkle og tidløse design og dygtige håndværk.
August Sandgrens eksklusive bogbind er i dag blandt de mest eftertragtede hos bogsamlere og [[Bibliofili|bibliofiler]] p.g.a. deres skønhed, høje tekniske kvalitet og stilrene design.<gallery perrow="3" caption="Nogle af Sandgrens bogbind">
File:Bogbind af August Sandgren Æstetik og Udvikling af Johannes V Jensen.png|''Æstetik og Udvikling'' af Johannes V Jensen
File:Bogbind af August Sandgren 1924 Aarstiderne af Johannes V Jensen.png|''Aarstiderne'' af Johannes V Jensen, o. 1924
Line 29 ⟶ 56:
==Litteratur==
*
* Kristensen, Mikael: 'Sandgren, August' i Bogbindernes blå bog. Kunstfærdige danske bogbind ca. 1880-2000, Dansk Forening for Bogbind 2010, s. 552-562.
* Lassen, Birthe: 'August Sandgren' i Bogvennen 2006, Forening for Boghaandværk 2006, pp. 96-133.
* Park, Henrik og Carl Thomsen (red): ''Bogbinderen August Sandgren'', København 1952. Forening for Boghaandværk.
* Roos, Carl: 'August Sandgren, 13. Januar 1893 – 13. November 1934' i Bogvennen 1935, Forening for Boghaandværk, København 1935, pp. 61-66.
* Sahl, Sonny Ankjær: 'Det skønne og det nyttige. Oscar Ekman og Lia Ekman' i Bogvennen 2011-2012, Forening for Boghaandværk, København 2012.
* Sandgren, August: 'Bogbind' i Bogvennen 1935, Forening for Boghaandværk, København 1935, pp. 52-54.
* Sandgren, August. - Krogh-Jensen, G. : ''Om bogbind og bogfremstilling.'', København 1975. - Af og om August Sandgren. Inkl. G. Krogh-Jensen: "August Sandgren og bogen i arbejdsdragt" og Carl Roos: "August Sandgren og Det kgl. Bibliotek". - Udgivet som en hilsen til Indbindingscentralens direktør, bogbindermester Edvard Pedersen på hans treårs fødselsdag.
*
* Woel, Cai M.: ''August Sandgren som jeg kendte ham''. Nyt Nordisk Forlag, 1957.
* Zahle, Erik: 'Danske Bogbinderi i vor Tid', i Bogvennen 1927, Forening for Boghaandværk, København 1927, pp. 54-94.
==Noter==
| |||