Kliment Vorosjilov: Forskelle mellem versioner

Kliment Jefremovitj Vorosjilov
Kliment Jefremovitj Vorosjilov
4. februar 1881 - 2. december 1969
	Marskal af Sovjetunionen Kliment Vorosjilov
Født	23. januar 1881; Lisitjansk, Det Russiske Kejserrige
Død	2. december 1969 (88 år); Moskva, Sovjetunionen
Begravet ved	Kremlmurens nekropolis
Troskab	Russiske kejserrige (1903-1917) ; Sovjetunionen (1918-1960)
Tjenestetid	1917 - 1960
Rang	Marskal af Sovjetunionen
Militære slag og krige	Russiske borgerkrig ; Polsk-sovjetiske krig ; Vinterkrigen ; Store patriotiske Fædrelandskrig
Ægtefælle	Ekaterina Voroshilova
Underskrift

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Nuværende version fra 15. nov. 2022, 22:38

Kliment Jefremovitj Vorosjilov (russisk: Климе́нт Ефре́мович Вороши́лов, tr. Kliment Jefremovitj Vorosjilov, populært kendt som Klim Vorosjilov, født 4. februar 1881 i Verkhneje i Jekaterinoslav guvernement (nær Lisitjansk i det nuværende Lugansk oblast) i Det Russiske Kejserrige, død 2. december 1969 i Moskva, Sovjetunionen) var en sovjetisk officer og politiker.

Unge år[redigér | rediger kildetekst]

Vorosjilov blev født i zartidens Ukraine. Han var søn af en jernbanearbejder og arbejdede allerede som 7 årig i miner, fabrikker og som fårehyrde. Klim Vorosjilov blev i 1899 arresteret for at have organiseret en strejke. Flere gange fængslet og udvist^[1]. Klim Vorosjilov meldte sig ind i det kommunistiske parti i 1905. Efter den russiske revolution i 1917 var han medlem af den provisoriske ukrainske regering og kommissær for interne affærer. Under det sovjetiske forsvar af Tsaritsyn under borgerkrigen samarbejdede han med Josef Stalin. Han var kendt for at bakke op om Stalin i militærrådet, der blev ledet af Lev Trotskij. Han fungerede på sydfronten i den russiske borgerkrig og den polsk-sovjetiske krig mens han var ved den 1. Kavaleriarme.

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

Vorosjilov blev valgt til centralkomiteen i kommunistpartiet i 1921 og var medlem indtil 1961. Efter Mikhail Frunzes død i 1925 blev Vorosjilov udpeget til Folkekommissær for militær og flåde samt formand for Sovjetunionens revolutionære militærråd, en post han havde indtil 1934. Frunzes enedes med en troika: (Grigorij Zinovjev, Lev Kamenev, Stalin), men Stalin foretrak at have en stalinist i spidsen (i modsætning til Frunze, som var en "Zinovjevist"). Frunze blev stærkt opfordret til at blive opereret for et gammelt mavesår. Han døde på operationsbordet af en overdosis kloroform. Stalins kritikere hævdede, at operationen skulle skjule at Frunze blev myrdet. Vorosjilov blev fuldt medlem af det nydannede Politbureau i 1926, en post han beholdt til 1960. Han var stærkt involveret i Stalins store udrensning i slutningen af 1930'erne.

Vorosjilov blev udpeget til Folkekommissær for Forsvar (forsvarsminister) i 1934 og Marskal af Sovjetunionen i 1935. Under 2. verdenskrig var Vorosjilov medlem af Statens forsvarskomite. Vorosjilov havde kommandoen over de sovjetiske tropper under vinterkrigen fra november 1939 til januar 1940, men på grund af hans dårlige planlægning og generelle inkompetence led Den Røde Hær umådelige tab ^[2], og han blev udskiftet med Semjon Timosjenko.

Vorosjilov, Gorkij, Stalin (venstre til højre) billede fra 1931

De senere år[redigér | rediger kildetekst]

Efter den tyske invasion af Sovjetunionen i juni 1941 var Vorosjilov kommandør over den kortlivede nordvestlige direktion, som styrede adskillige sovjetiske fronter. Han udviste betydeligt personligt mod og ledede personligt et modangreb mod tyske kampvogne med en pistol i hånden. Men han udviste også alvorlig inkompetence og evnede ikke at forhindre at tyskerne omringede Leningrad og blev erstattet med den langt dygtigere Georgij Zjukov. I 1945-1947 førte han tilsyn med etableringen af det kommunistiske styre i Ungarn.

I 1952 blev Vorosjilov udpeget som medlem af præsidiet i centralkomiteen. Stalins død førte til en større ændring i den sovjetiske ledelse og i marts 1953 blev Vorosjilov udpeget til formand for præsidiet i Den Øverste Sovjet, dvs. statsoverhoved, med Nikita Khrusjtjov som førstesekretær for kommunistpartiet og Malenkov som regeringsleder. Vorosjilov, Georgij Malenkov og Khrusjtjov gennemførte arrestationen af Berija efter Stalins død i 1953.

Den 7. maj 1960 godkendte Den Øverste Sovjet Vorosjilovs anmodning om pensionering og valgte Leonid Bresjnev til statsoverhoved, formand for præsidiet i Den Øverste Sovjet. Senere fritog Centralkomiteen ham også for opgaverne som medlem af partiets præsidium den 16. juli 1960. I oktober 1961 var hans politiske nederlag komplet da han ved den 22. Partikongres blev udelukket fra valget til Centralkomiteen. Der er en kuriøs historie vedrørende Vorosjilovs sidste dage som statsoverhoved. Under et middagsmøde med centralkomiteen ignorerede alle de øvrige deltagere Vorosjilov og gav ham en kold skulder. Deres holdning fik Vorosjilov til at indse, at alle hans kolleger allerede havde besluttet at afsætte ham, så han besluttede at komme dem i forkøbet og træde tilbage.^{[kilde mangler]}

Død og minde[redigér | rediger kildetekst]

Efter Khrusjtjovs fald bragte Bresjnev Vorosjilov tilbage i politik som en kransekagefigur. Han blev genvalgt til centralkomiteen i 1966 og tildelt en ny medalje som Sovjetunionens helt i 1968. Han døde i 1969 i Moskva og blev begravet i Kremlmurens nekropolis. KV-1 kampvognen, som blev anvendt under 2. verdenskrig, var opkaldt efter ham. To byer blev også opkaldt efter ham: Vorosjilovgrad i Ukraine (nu døbt tilbage til det historiske Luhansk) og Vorosjilov i sovjets Fjernøsten (nu omdøbt til Ussurijsk efter Ussuri-floden), foruden Generalstabsakademiet i Moskva. Stavropol blev kaldt Vorosjilovsk fra 1935 til 1943.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

^ Hagerups Konversationsleksikon København 1953, s. 600
^ Kilderne er meget uenige om tabenes størrelse, men nye gæt sætter de sovjetiske tab til 126.875 døde og savnede, 264.908 sårede, >5.600 tilfangetagne, jævnfør: Soviet Casualties and Combat Losses in the Twentieth Century Arkiveret 29. marts 2008 hos Wayback Machine, 1997, ISBN 1-85367-280-7, Greenhill Books

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kliment Vorosjilov

[1] Hagerups Konversationsleksikon København 1953, s. 600

[2] Kilderne er meget uenige om tabenes størrelse, men nye gæt sætter de sovjetiske tab til 126.875 døde og savnede, 264.908 sårede, >5.600 tilfangetagne, jævnfør: Soviet Casualties and Combat Losses in the Twentieth Century Arkiveret 29. marts 2008 hos Wayback Machine, 1997, ISBN 1-85367-280-7, Greenhill Books

[1]

[2]

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 | navn = Kliment Jefremovitj Vorosjilov
 | levede = [[4. februar]] [[1881]] - [[2. december]] [[1969]]
-| billede =Klim voroshilov.JPG
+| billede =Kliment Voroshilov.jpg
 | billede_størrelse = 200px
 | billedtekst = Marskal af Sovjetunionen Kliment Vorosjilov
 | kaldenavn =
-| fsted =[[Dnipropetrovsk]], [[Rusland]]
+| fsted =[[Lisitjansk]], [[Det Russiske Kejserrige]]
 | dsted = [[Moskva]], [[Sovjetunionen]]
 | troskab = Russiske kejserrige (1903-1917) <br /> Sovjetunionen (1918-1960)
@@ Linje 17: / Linje 17: @@
 }}
-'''Kliment Jefremovitj Vorosjilov''' ({{lang-ru|Климе́нт Ефре́мович Вороши́лов}}, {{Lit|Kliment Jefremovitj Vorosjilov}}, populært kendt som '''Klim Vorosjilov''', [[4. februar]] [[1881]] – [[2. december]] [[1969]]) var en sovjetisk officer og politiker.
+'''Kliment Jefremovitj Vorosjilov''' ({{lang-ru|Климе́нт Ефре́мович Вороши́лов}}, {{Lit|Kliment Jefremovitj Vorosjilov}}, populært kendt som '''Klim Vorosjilov''', født [[4. februar]] [[1881]] i Verkhneje i [[Jekaterinoslav guvernement]] (nær [[Lisitjansk]] i det nuværende [[Lugansk oblast]]) i [[Det Russiske Kejserrige]], død [[2. december]] [[1969]] i [[Moskva]], [[Sovjetunionen]]) var en [[Sovjetunionen|sovjetisk]] officer og politiker.
 == Unge år ==
-Vorosjilov blev født i Verkhneye i nærheden af Lisitjansk i Yekaterinoslav guvernement ([[Dnipropetrovsk]]) (nu en del af [[Luhansk oblast]]) i  zartidens [[Ukraine]]. Han var søn af en jernbanearbejder og arbejdede allerede som 7 årig i miner, fabrikker og som fårehyrde. Klim Vorosjilov blev i [[1899]] arresteret for at have organiseret en strejke. Flere gange fængslet og udvist<ref>Hagerups Konversationsleksikon København 1953, s. 600</ref>. Meldte sig ind i det kommunistiske parti i [[1905]]. Efter den russiske revolution i [[1917]] var han medlem af den provisoriske ukrainske regering og kommissær for interne affærer. Under det sovjetiske forsvar af [[Volgograd|Tsaritsyn]] under borgerkrigen samarbejdede han med [[Josef Stalin]]. Han var velkendt for at hjælpe Stalin i militærrådet (som blev ledet af [[Lev Trotskij]]). Han fungerede på sydfronten i den [[russiske borgerkrig]] og [[den polsk-sovjetiske krig]] mens han var ved den 1. Kavaleri Arme.
+Vorosjilov blev født i [[Det Russiske Kejserrige|zartidens]] [[Ukraine]]. Han var søn af en jernbanearbejder og arbejdede allerede som 7 årig i miner, fabrikker og som fårehyrde. Klim Vorosjilov blev i [[1899]] arresteret for at have organiseret en strejke. Flere gange fængslet og udvist<ref>Hagerups Konversationsleksikon København 1953, s. 600</ref>. Klim Vorosjilov meldte sig ind i det kommunistiske parti i [[1905]]. Efter den russiske revolution i [[1917]] var han medlem af den provisoriske ukrainske regering og kommissær for interne affærer. Under det sovjetiske forsvar af [[Volgograd|Tsaritsyn]] under borgerkrigen samarbejdede han med [[Josef Stalin]]. Han var kendt for at bakke op om Stalin i militærrådet, der blev ledet af [[Lev Trotskij]]. Han fungerede på sydfronten i den [[russiske borgerkrig]] og [[den polsk-sovjetiske krig]] mens han var ved den 1. Kavaleriarme.
 == Karriere ==
-Vorosjilov blev valgt til centralkomiteen i kommunistpartiet i [[1921]] og forblev medlem af dette organ indtil [[1961]]. Efter [[Mikhail Frunze]]s død i [[1925]] blev Vorosjilov udpeget til Folkekommissær for militær og flåde samt formand for Sovjetunionens revolutionære militærråd, en post han havde indtil [[1934]]. Frunzes enedes med en troika: ([[Grigorij Zinovjev]], [[Lev Kamenev]], Stalin), men Stalin foretrak at have en stalinist i spidsen (i modsætning til Frunze, som var en "Zinovjevist"). Frunze blev stærkt opfordret til at blive opereret for et gammelt mavesår. Han døde på operationsbordet af en overdosis [[kloroform]]. Stalins kritikere hævdede, at operationen skulle skjule at Frunze blev myrdet. Vorosjilov blev fuldt medlem af det nydannede [[Politbureau]] i [[1926]], en post han beholdt til [[1960]]. Han var stærkt involveret i Stalins store [[udrensning]] i slutningen af [[1930'erne]].
+Vorosjilov blev valgt til centralkomiteen i kommunistpartiet i [[1921]] og var medlem indtil [[1961]]. Efter [[Mikhail Frunze]]s død i [[1925]] blev Vorosjilov udpeget til Folkekommissær for militær og flåde samt formand for Sovjetunionens revolutionære militærråd, en post han havde indtil [[1934]]. Frunzes enedes med en troika: ([[Grigorij Zinovjev]], [[Lev Kamenev]], Stalin), men Stalin foretrak at have en stalinist i spidsen (i modsætning til Frunze, som var en "Zinovjevist"). Frunze blev stærkt opfordret til at blive opereret for et gammelt mavesår. Han døde på operationsbordet af en overdosis [[kloroform]]. Stalins kritikere hævdede, at operationen skulle skjule at Frunze blev myrdet. Vorosjilov blev fuldt medlem af det nydannede [[Sovjetunionens politbureau|Politbureau]] i [[1926]], en post han beholdt til [[1960]]. Han var stærkt involveret i Stalins store [[udrensning]] i slutningen af [[1930'erne]].
-Vorosjilov blev udpeget til Folkekommissær for Forsvar (forsvarsminister) i [[1934]] og [[Marskal af Sovjetunionen]] i [[1935]]. Under [[2. verdenskrig]] var Vorosjilov medlem af Statens forsvarskomite. Vorosjilov havde kommandoen over de sovjetiske tropper under [[vinterkrigen]] fra november [[1939]] til januar [[1940]], men på grund af hans dårlige planlægning og generelle inkompetence led [[Den Røde Hær]] umådelige tab <ref>Kilderne er meget uenige om tabenes størrelse, men nye gæt sætter de sovjetiske tab til 126.875 døde og savnede, 264.908 sårede, >5.600 tilfangetagne, jævnfør: ''[http://www.soldat.ru/doc/casualties/book/total.html Soviet Casualties and Combat Losses in the Twentieth Century]'', 1997, ISBN 1-85367-280-7, Greenhill Books</ref>, og han blev udskiftet med [[Semjon Timosjenko]].
+Vorosjilov blev udpeget til Folkekommissær for Forsvar (forsvarsminister) i [[1934]] og [[Marskal af Sovjetunionen]] i [[1935]]. Under [[2. verdenskrig]] var Vorosjilov medlem af Statens forsvarskomite. Vorosjilov havde kommandoen over de sovjetiske tropper under [[vinterkrigen]] fra november [[1939]] til januar [[1940]], men på grund af hans dårlige planlægning og generelle inkompetence led [[Den Røde Hær]] umådelige tab <ref>Kilderne er meget uenige om tabenes størrelse, men nye gæt sætter de sovjetiske tab til 126.875 døde og savnede, 264.908 sårede, >5.600 tilfangetagne, jævnfør: ''[http://www.soldat.ru/doc/casualties/book/total.html Soviet Casualties and Combat Losses in the Twentieth Century] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080329072336/http://www.soldat.ru/doc/casualties/book/total.html |date=29. marts 2008 }}'', 1997, {{ISBN|1-85367-280-7}}, Greenhill Books</ref>, og han blev udskiftet med [[Semjon Timosjenko]].
-[[Fil:Stalin-Gorky-Voroshilov.1931.jpg|right|thumb|230px|Vorosjilov, [[Maksim Gorkij|Gorkij]], [[Stalin]] (venstre til højre) billede fra 1931]]
+[[Fil:Stalin-Gorky-Voroshilov.1931.jpg|right|thumb|Vorosjilov, [[Maksim Gorkij|Gorkij]], [[Stalin]] (venstre til højre) billede fra 1931]]
 == De senere år ==
-Efter [[Operation Barbarossa|den tyske invasion af Sovjetunionen]] i juni [[1941]] var Vorosjilov kommandør over den kortlivede nordvestlige direktion, som styrede adskillige sovjetiske fronter. Han udviste betydeligt personligt mod. Han ledede personligt et modangreb mod tyske kampvogne med en pistol i hånden. Men han udviste også alvorlig inkompetence og evnede ikke at forhindre at tyskerne omringede [[Leningrad]] og blev erstattet med den langt dygtigere [[Georgij Zjukov]]. I [[1945]]-[[1947]] førte han tilsyn med etableringen af det kommunistiske styre i [[Ungarn]].
+Efter [[Operation Barbarossa|den tyske invasion af Sovjetunionen]] i juni [[1941]] var Vorosjilov kommandør over den kortlivede nordvestlige direktion, som styrede adskillige sovjetiske fronter. Han udviste betydeligt personligt mod og ledede personligt et modangreb mod tyske kampvogne med en pistol i hånden. Men han udviste også alvorlig inkompetence og evnede ikke at forhindre at tyskerne omringede [[Leningrad]] og blev erstattet med den langt dygtigere [[Georgij Zjukov]]. I [[1945]]-[[1947]] førte han tilsyn med etableringen af det kommunistiske styre i [[Ungarn]].
 I [[1952]] blev Vorosjilov udpeget som medlem af præsidiet i centralkomiteen. Stalins død førte til en større ændring i den sovjetiske ledelse og i marts [[1953]] blev Vorosjilov udpeget til formand for præsidiet i [[Den Øverste Sovjet]], dvs. statsoverhoved, med [[Nikita Khrusjtjov]] som førstesekretær for kommunistpartiet og [[Georgij Malenkov|Malenkov]] som regeringsleder. Vorosjilov, [[Georgij Malenkov]] og Khrusjtjov gennemførte arrestationen af [[Berija]] efter Stalins død i 1953.
-Den [[7. maj]] [[1960]] godkendte Den Øverste Sovjet Vorosjilovs "anmodning om pensionering" og valgte [[Leonid Bresjnev]] til statsoverhoved,  formand for præsidiet i Den Øverste Sovjet. (Centralkomiteen fritog ham også den [[16. juli]] [[1960]] for hans opgaver som medlem af partiets præsidium (som politbureauet hed fra [[1952]]). I oktober 1961 var hans politiske nederlag komplet da han ved den 22. [[Partikongres]] blev udelukket fra valget til Centralkomiteen. Der er en kuriøs historie vedrørende Vorosjilovs sidste dage som statsoverhoved. Under et middagsmøde med centralkomiteen ignorerede alle de øvrige deltagere Vorosjilov og gav ham en kold skulder. Deres holdning fik Vorosjilov til at indse, at alle hans kolleger allerede havde besluttet at afsætte ham, så han besluttede at komme dem i forkøbet og  træde tilbage.
+Den [[7. maj]] [[1960]] godkendte Den Øverste Sovjet Vorosjilovs anmodning om pensionering og valgte [[Leonid Bresjnev]] til statsoverhoved, formand for præsidiet i Den Øverste Sovjet. Senere fritog Centralkomiteen ham også for opgaverne som medlem af partiets præsidium den [[16. juli]] [[1960]]. I oktober 1961 var hans politiske nederlag komplet da han ved den 22. [[Partikongres]] blev udelukket fra valget til Centralkomiteen. Der er en kuriøs historie vedrørende Vorosjilovs sidste dage som statsoverhoved. Under et middagsmøde med centralkomiteen ignorerede alle de øvrige deltagere Vorosjilov og gav ham en kold skulder. Deres holdning fik Vorosjilov til at indse, at alle hans kolleger allerede havde besluttet at afsætte ham, så han besluttede at komme dem i forkøbet og træde tilbage.{{kilde mangler|dato=marts 2016}}
 == Død og minde ==
-Efter Khrusjtjovs fald bragte Bresjnev Vorosjilov tilbage i politik som en kransekagefigur. Han blev genvalgt til centralkomiteen i [[1966]] og tildelt en ny medalje som [[Sovjetunionens helt]] i [[1968]]. Han døde i [[1969]] i [[Moskva]] og blev begravet ved [[Kreml]]s mur. [[KV-1]] kampvognen, som blev anvendt under 2. verdenskrig, var opkaldt efter ham. To byer blev også opkaldt efter ham: ''Vorosjilovgrad'' i Ukraine (nu døbt tilbage til det historiske [[Luhansk]]) og ''Vorosjilov'' i sovjets Fjernøsten (nu omdøbt til [[Ussuríjsk]] efter [[Ussuri]] floden), foruden Generalstabsakademiet i Moskva. [[Stavropol]] blev kaldt ''Vorosjilovsk'' fra [[1935]] til [[1943]].
+Efter Khrusjtjovs fald bragte Bresjnev Vorosjilov tilbage i politik som en kransekagefigur. Han blev genvalgt til centralkomiteen i [[1966]] og tildelt en ny medalje som [[Sovjetunionens helt]] i [[1968]]. Han døde i [[1969]] i [[Moskva]] og blev begravet i [[Kremlmurens nekropolis]]. [[KV-1]] kampvognen, som blev anvendt under 2. verdenskrig, var opkaldt efter ham. To byer blev også opkaldt efter ham: ''Vorosjilovgrad'' i Ukraine (nu døbt tilbage til det historiske [[Luhansk]]) og ''Vorosjilov'' i sovjets Fjernøsten (nu omdøbt til [[Ussurijsk]] efter [[Ussuri]]-floden), foruden Generalstabsakademiet i Moskva. [[Stavropol]] blev kaldt ''Vorosjilovsk'' fra [[1935]] til [[1943]].
 == Referencer ==
@@ Linje 47: / Linje 47: @@
 {{autoritetsdata}}
 {{FD|1881|1969|Vorosjilov, Kliment}}
 [[Kategori:Militærfolk fra Sovjetunionen]]
 [[Kategori:Politikere fra Sovjetunionen]]
-[[Kategori:Personer fra Ukraine]]
+[[Kategori:Personer fra Luhansk oblast]]
 [[Kategori:Sovjetunionens statsoverhoveder]]
 [[Kategori:Russere i 2. verdenskrig]]