Kordegn: Forskelle mellem versioner
Glenn (diskussion | bidrag) +kats |
Glenn (diskussion | bidrag) m +link |
||
| (6 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Kordegn''' er en ansat ved [[kirken]]. Kordegnens funktion er |
'''Kordegn''' er en ansat ved [[kirken]]. Kordegnens funktion er [[civilregistrering]] og [[kirkebog|kirkebogsførelse]], noget som i dag foregår elektronisk på computer (traditionel kirkebogsførelse bortfaldt i 2003). Derudover kan kordegnen varetage [[sogn]]ets regnskab og fungere som sekretær for [[menighedsråd]]et samt bemande sognets [[Kontor|kirkekontor]] i åbningstiden. Kordegnen kan desuden deltage i [[gudstjeneste]]n, hvor han eller hun oplæser [[indgangsbøn]], [[udgangsbøn]] og ifører [[præst]]en [[messehagel]]. Der er kun ansat kordegn ved større kirker eller [[kontorfællesskab]]er. I mindre kirker varetages de kontormæssige funktioner af præsten og de kirkelige funktioner af [[Kirketjener|kirketjeneren]] eller [[graver]]en, der begge er uddannet i varetagelse af de kirkelige funktioner. |
||
Jobbet som kordegn kræver ingen forudgående uddannelse, dog skal kordegnen gennemgå et AMU kursus indenfor 2 år efter ansættelsen. |
|||
Jobbet som kordegn kræver ingen forudgående uddannelse, dog skal kordegnen gennemgå et [[AMU|AMU-kursus]] indenfor 2 år efter ansættelsen. Indtil 2004 foregik kordegneuddannelsen i 5 moduler af en uges varighed med indlagt [[hjemmearbejde]]. Denne uddannelse strakte sig over et lille halvt års tid med tre uger i [[Løgumkloster]] og to uger i [[Slagelse]] (de fleste deltagere i den tidligere kordegneuddannelse havde inden da gennemført uddannelsen som kordegnevikar). |
|||
De fleste kordegne er organiseret i [[Danmarks Kordegneforening]]. |
|||
== Referencer == |
|||
{{Reflist}} |
|||
{{kilder|dato=april 2019}} |
|||
[[Kategori:Stillingsbetegnelser]] |
[[Kategori:Stillingsbetegnelser]] |
||
Nuværende version fra 24. jul. 2020, 19:34
Kordegn er en ansat ved kirken. Kordegnens funktion er civilregistrering og kirkebogsførelse, noget som i dag foregår elektronisk på computer (traditionel kirkebogsførelse bortfaldt i 2003). Derudover kan kordegnen varetage sognets regnskab og fungere som sekretær for menighedsrådet samt bemande sognets kirkekontor i åbningstiden. Kordegnen kan desuden deltage i gudstjenesten, hvor han eller hun oplæser indgangsbøn, udgangsbøn og ifører præsten messehagel. Der er kun ansat kordegn ved større kirker eller kontorfællesskaber. I mindre kirker varetages de kontormæssige funktioner af præsten og de kirkelige funktioner af kirketjeneren eller graveren, der begge er uddannet i varetagelse af de kirkelige funktioner.
Jobbet som kordegn kræver ingen forudgående uddannelse, dog skal kordegnen gennemgå et AMU-kursus indenfor 2 år efter ansættelsen. Indtil 2004 foregik kordegneuddannelsen i 5 moduler af en uges varighed med indlagt hjemmearbejde. Denne uddannelse strakte sig over et lille halvt års tid med tre uger i Løgumkloster og to uger i Slagelse (de fleste deltagere i den tidligere kordegneuddannelse havde inden da gennemført uddannelsen som kordegnevikar).
De fleste kordegne er organiseret i Danmarks Kordegneforening.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
