Spring til indhold

Kampene ved Dybbøl: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Knud Winckelmann, fjerner ændringer fra 87.58.74.156 (diskussion | bidrag)
YFdyh-bot (diskussion | bidrag)
m r2.7.3) (Robot tilføjer vi:Trận Dybbøl
Linje 62: Linje 62:
[[ru:Битва при Дюббёле]]
[[ru:Битва при Дюббёле]]
[[sv:Slaget vid Dybbøl]]
[[sv:Slaget vid Dybbøl]]
[[vi:Trận Dybbøl]]

Versionen fra 10. feb. 2013, 07:03

Kampene ved Dybbøl
Del af 2. Slesvigske Krig
I Dybbøl Skanser i April 1864. Maleri fra 1871 af Jørgen Valentin Sonne
I Dybbøl Skanser i April 1864. Maleri fra 1871 af Jørgen Valentin Sonne
Dato 7.18. april 1864
Sted Dybbøl vest for Sønderborg
Resultat Dansk nederlag og tilbagetrækning til Als
Parter
Preussen Preussen Danmark Danmark
Ledere
Frederik Karl af Preussen Overgeneral Gerlach
Styrke
37.000 11.000
Tab
1201 (dræbte, sårede eller tilfangetaget) 4.834
(700 dræbte, 554 sårede og 3.534 tilfangetagne)
Den sønderskudte Dybbøl Mølle efter stormen 18. april 1864

Kampene ved Dybbøl var fra 7. april-18. april 1864 under den 2. Slesvigske Krig og endte med dansk nederlag.

Stillingen ved Dybbøl var en flankestilling. Herfra kunne hæren genere en fjendes forsyningslinjer op i Jylland samt binde store styrker foran stillingen. Als og Sønderborg kunne med flådestøtte anvendes som opmarch- og forsyningsområde.

1864

I 1862-63 anlagde danske ingeniørtropper Dybbølstillingens 10 skanser i en halvbue fra Vemmingbund til Als Sund. Skanserne blev på grund af besparelser opført med træblokhuse som beskyttelsesrum for mandskabet i stedet for beton. Det kostede senere mange livet. Kun ammunitionskamrene blev opført i beton.

Den 7. februar 1864 ankom 20.000 mand, 500 ryttere, 80 feltkanoner og 1.100 fæstningsartillerister til Dybbøl fra Dannevirke. Preussiske forposter ankom den 8. februar. Omkring 20. februar havde preusserne 20.000 mand, 1.200 ryttere og 88 kanoner foran stillingen. Den 22. februar blev forposten tvunget tilbage. Den 28. marts forsøgte preusserne en storm på stillingen. Angrebet blev afvist ved dygtig anvendelse af hær og flåde (Panserskibet Rolf Krake). Den 2. april blev Sønderborg skudt i brand. Preusserne opstillede batterier, de farligste i stillingens flanke på Broager-halvøen.

Mellen kirkens tvillingetårne blev oprettet en gangbro. Her kunne man følge granatnedslagene mod skanserne ved Dybbøl Banke, og korrigere disse.

Fra den 7. april begyndte den afgørende artillerikamp, hvor stillingen blev beskudt til storm. Denne kamp varede til 18. april, hvor preusserne på fire timer skød 7.900 granater mod stillingen. Skanserne var reduceret til grus og græsbunker, med få fungerende kanoner.


Stormen den 18. april

10.000 preussiske soldater kastede sig kl. 10 over skanserne, der blev forsvaret af 2.200 mand samt en reservestyrke på 7.000 mand. Den sydlige flanke blev hurtigt revet op, og kun ved 8. brigades modstød op til Dybbøl Mølle undgik nordflanken tilfangetagelse. De danske tab var 391 faldne og 664 savnede, hvoraf hovedparten var faldne menige soldater, 1.250 sårede og ca. 2.500 faldt i fangenskab. Den tysksprogede udgave af denne side skriver: "In der Schlacht sind etwa 3.600 Dänen und 1.200 Preußen gefallen, 554 Dänen wurden verwundet und 3.534 Dänen wurden Kriegsgefangene." Tyskerne satte en mindesten for løjtnant Johan Anker, fordi han så tappert forsvarede Skanse 2.

Tom Buk-Swienty har i Slagtebænk Dybbøl – 18. april 1864 – historien om et slag baseret sin fremstilling på breve og erindringer fra både danske og preussiske soldater. Disse beretninger er vidnesbyrd om de næsten uforståelige rædsler, soldaterne udsattes for. Selv de tyske tropper, som var overlegne i forholdet 9:1, blev hårdt ramt psykisk som fysisk.

Regeringen havde af politiske grunde besluttet at stillingen skulle holdes længst muligt. Overgeneral Gerlach, som var sengeliggende, var først indstillet på at følge denne opfordring; men efter forhandlinger i overkommandoen, indstillede han af militære grunde til regeringen, at den burde give tilladelse til at rømme skanserne. Det nægtede regeringen at imødekomme af hensyn til stemningen i København.

Kilder

Wikimedia Commons har medier relateret til:
  • Axel Liljefalk og Otto Lütken, Vor Sidste Kamp for Sønderjylland. København, 1901
  • Tom Buk-Swienty, Slagtebænk Dybbøl – 18. april 1864 – historien om et slag, København, Gyldendal, 1. udgave, 6. oplag, 2009. ISBN 978-87-02-05000-4