Ludwig Knaus: Forskelle mellem versioner

Ludwig Knaus
Ludwig Knaus
Personlig information
Født	5. oktober 1829 ; Wiesbaden, Hessen, Tyskland
Død	7. december 1910 (81 år) ; Berlin, Tyskland
Gravsted	Dahlem
Nationalitet	Tysk
Uddannelse og virke
Uddannelsessted	Kunstakademiet i Düsseldorf (1845-1848)
Elev af	Karl Ferdinand Sohn, Otto Reinhard Jacobi
Medlem af	Æreslegionen (fra 1859),; Malkasten,; Royal Academy
Beskæftigelse	Kunstmaler, raderer
Arbejdsgiver	Berliner Akademie der Künste (1874-1882)
Arbejdssted	Frankrig (1870-1871), Düsseldorf (1844), Rom (1857-1858, 1874, 1885, 1888, 1894), Berlin (1852, 1874-1910), Paris (1852-1860, 1867) med flere
Elever	Mihály Munkácsy, Knut Ekwall
Kendte værker	Madame Frédérique Elisabeth Planat de la Faye, Berusede bønder
Genre	Genremaleri, historiemaleri
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Pour le Mérite for videnskab og kunst,; Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1867)
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Nuværende version fra 19. okt. 2020, 16:48

Ludwig Knaus (født 5. oktober 1829 i Wiesbaden, død 7. december 1910 i Berlin) var en tysk genre- og folkelivs maler.

Knaus kom 1845 på Düsseldorf-akademiet, fik en god lærer i Sohn, medens Schadow stillede sig ganske afvisende over for hans naturalistiske tilbøjeligheder; på egen hånd studerede han da bønderliv i Willinghausen og i Schwarzwald, og de gamle hollændere, særlig Ostade og Brouwer, var ham udmærkede læremestre i syn og kolorit. Da han i Düsseldorf udstillede Bondedans (1850) og Falske spillere (1851), så den undrende samtid i ham et formeligt naturgeni, med fuldt udviklet teknik (det var dog gammel hollandsk kunst omsat til moderne) og med en forbavsende karakteriseringsevne både til alvor og skæmt. Han forfulgte sejren med en række underholdende og humorfyldte skildringer af rhinsk bondeliv.

1852—60 var han (med afbrydelse af en rejse til Italien) i Paris, tilegnede sig der med største smidighed moderne teknik, fik sit Promenaden (1855) solgt til Luxembourggalleriet og skabte her og kort efter nogle af sine i kolorit og menneskeskildring lødigste værker: Guldbryllup (1858), Dåben etc. Efter et Berlin-ophold 1861—68, en professoratstid i Düsseldorf, vendte han 1874 tilbage til Berlin, hvor han til 1883 ledede et af Akademiets mesterateliers. Han havde stadig fortsat sine landsbyhistorier: »Begravelsen« (1871) og særlig indtaget publikum med sine fornøjelige og nydelige børneskildringer: Wie die Alten sungen, Børnefesten (1869, Berlins Nationalgalleri) og mange flere.

Nu kommer bytyperne frem (1876 malede han det kønne Hellig familie med pudsige englebørn); han malede et så træfsikkert billede som Salomonisk visdom (1878, den gamle marskandiser jøde og den lærvillige sønnesøn) etc, men hans kunst blev efterhånden ret konventionel, ofte brunsaucet i farver, humoren og anekdotepointen — der bidrog til hans billeders mægtige popularitet — for groft understregende, bondeskikkelserne og de øvrige figurer for stereotype. Fra Berlintiden skriver sig en del gode portrætter (også disse gerne i mindre kabinetsformat): Helmholtz, Mommsen, geheimeråd Ravené (1881) i Berlins Nationalgalleri. Hans talrige værker, der atter og atter er gengivne i stik og fotografi, ses overalt i de tyske offentlige samlinger, også i udlandet.

Kilder

Knaus, Ludwig i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1923)

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
+{{Infoboks Wikidata person
-[[Fil:Ludwig Knaus.jpg|thumb|Ludwig Knaus.]]
+| wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne -->
-'''Ludwig Knaus''' ([[5. oktober]] [[1829]] i [[Wiesbaden]] – [[7. december]] [[1910]] i [[Berlin]]) var en [[Tyskland|tysk]] [[genre]]- og [[folkeliv]]s[[maler]].
+| ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner -->
+| navn = <!-- navnet øverst i infoboksen-->
+| billede =
+| billedtekst =
+| billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) -->
+| fødselsdato = <!-- brug gerne {{dato og alder}} for nulevende -->
+| fødested =
+| dødsdato = <!-- brug gerne {{dødsdato og alder}} -->
+| dødssted =
+| bopæl =
+| hvilested =
+| nationalitet = {{flagikon|Tyske Kejserrige}} Tysk
+| beskæftigelse =
+| politik = <!-- politisk tilhørsforhold -->
+| religion =
+| forældre =
+| ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} -->
+| partner =
+| partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste -->
+| børn =
+| kendtfor =
+| hæder = <!-- vises med label Udmærkelser -->
+| hjemmeside =
+| signatur =
+}}
+'''Ludwig Knaus''' (født [[5. oktober]] [[1829]] i [[Wiesbaden]], død [[7. december]] [[1910]] i [[Berlin]]) var en [[Tyske kejserrige|tysk]] [[genre]]- og [[folkeliv]]s[[maler]].
-Knaus kom [[1845]] på Düsseldorf-Akademiet, fik en god Lærer i [[Karl Ferdinand Sohn|Sohn]], medens [[Friedrich Wilhelm von Schadow|Schadow]] stillede sig ganske afvisende over for hans naturalistiske Tilbøjeligheder; på egen hånd studerede han da bønderliv i [[Willinghausen]] og i [[Schwarzwald]], og de gamle Hollændere, særlig Ostade og Brouwer, var ham
+Knaus kom 1845 på [[Kunstakademiet i Düsseldorf|Düsseldorf-akademiet]], fik en god lærer i [[Karl Ferdinand Sohn|Sohn]], medens [[Friedrich Wilhelm von Schadow|Schadow]] stillede sig ganske afvisende over for hans [[Naturalisme (billedkunst)|naturalistiske]] tilbøjeligheder; på egen hånd studerede han da [[bønder]]liv i [[Willinghausen]] og i [[Schwarzwald]], og de gamle [[Nederlandene|hollændere]], særlig [[Adriaen van Ostade|Ostade]] og [[Adriaen Brouwer|Brouwer]], var ham udmærkede læremestre i syn og kolorit. Da han i Düsseldorf udstillede ''Bondedans'' (1850) og ''Falske spillere'' (1851), så den undrende samtid i ham et formeligt naturgeni, med fuldt udviklet teknik (det var dog gammel hollandsk kunst omsat til moderne) og med en forbavsende karakteriseringsevne både til alvor og skæmt. Han forfulgte sejren med en række underholdende og humorfyldte skildringer af rhinsk bondeliv.
-udmærkede Læremestre i Syn og Kolorit. Da han
-i Düsseldorf udstillede »Bondedans« (1850) og
-»Falske Spillere« (1851), saa den undrende
-Samtid i ham et formeligt Naturgeni, med fuldt
-udviklet Teknik (det var dog gl.-holl. Kunst
-omsat til moderne) og med en forbavsende
-Karak-teriseringsevne baade til Alvor og Skæmt. Han
-forfulgte Sejren med en Række underholdende
-og humorfyldte Skildringer af rhinsk Bondeliv.
+—60 var han (med afbrydelse af en rejse til [[Italien]]) i Paris, tilegnede sig der med største smidighed moderne teknik, fik sit ''Promenaden'' (1855) solgt til [[Luxembourggalleriet]] og skabte her og kort efter nogle af sine i [[kolorit]] og menneskeskildring lødigste værker: ''[[Guldbryllup]]'' (1858), ''[[Dåb]]en'' etc. Efter et Berlin-ophold 1861—68, en [[professorat]]stid i Düsseldorf, vendte han 1874 tilbage til Berlin, hvor han til 1883 ledede et af Akademiets mesterateliers. Han havde stadig fortsat sine [[landsby]]historier: »Begravelsen« (1871) og særlig indtaget publikum med sine fornøjelige og nydelige børneskildringer: ''Wie die Alten sungen'', ''Børnefesten'' (1869, [[Berlins Nationalgalleri]]) og mange flere.
-—60 var han (med Afbrydelse af en Rejse
-til Italien) i Paris, tilegnede sig der med
-største Smidighed moderne Teknik, fik sit
-»Promenaden« (1855) solgt til Luxembourg-Gal. og
-skabte her og kort efter nogle af sine i Kolorit
-og Menneskeskildring lødigste Værker:
-»Guldbryllup« (1858), »Daaben« etc. Efter et
-Berlin-Ophold 1861—68, en Professorats-Tid i
-Dusseldorf, vendte han 1874 tilbage til Berlin, hvor
-han til 1883 ledede et af Akademiets
-Mesterateliers. Han havde stadig fortsat sine
-[[Landsby]]historier: »Begravelsen« (1871) og særlig
-indtaget Publikum med sine fornøjelige og
-nydelige Børneskildringer: »Wie die Alten sungen«,
-»Børnefesten« (1869, Berlins Nationalgal.) o. m.fl.
+Nu kommer bytyperne frem (1876 malede han det kønne ''Hellig familie'' med pudsige englebørn); han malede et så træfsikkert billede som ''Salomonisk visdom'' (1878, den gamle marskandiser jøde og den lærvillige sønnesøn) etc, men hans kunst blev efterhånden ret konventionel, ofte brunsaucet i farver, humoren og [[anekdote]]pointen — der bidrog til hans billeders mægtige popularitet — for groft understregende, bondeskikkelserne og de øvrige figurer for stereotype. Fra Berlintiden skriver sig en del gode [[portræt]]ter (også disse gerne i mindre kabinetsformat): [[Helmholtz]], [[Mommsen]], geheimeråd [[Jacob Ravené|Ravené]] (1881) i Berlins Nationalgalleri. Hans talrige værker, der atter og atter er gengivne i [[Kobberstik|stik]] og [[fotografi]], ses overalt i de tyske offentlige samlinger, også i udlandet.
-Nu kommer Bytyperne frem (1876 malede
-han det kønne »Hellig Familie« med pudsige
-Englebørn); han malede et saa træfsikkert
-Billede som »Salomonisk Visdom« (1878, den gl.
-Marskandiser jøde og den lærvillige Sønnesøn)
-etc, men hans Kunst blev efterhaanden ret
-konventionel, ofte brun-saucet i Farver, Humoren
-og Anekdote-Pointen — der bidrog til hans
-Billeders mægtige Popularitet — for groft
-understregende, Bondeskikkelserne og de øvrige
-Figurer for stereotype. Fra Berlin-Tiden skriver
-sig en Del gode Portrætter (ogsaa disse gerne
-i mindre Kabinetsformat): Helmholtz,
-Mommsen, Geheimeraad Ravené (1881) i Berlins
-Nationalgal. Hans talrige Værker, der atter og
-atter er gengivne i Stik og Fotografi, ses overalt
-i de tyske offentlige Samlinger, ogsaa i Udlandet.
-{{salmonsens}}
+{{Commonskat}}
+== Kilder ==
+* {{runeberg.org|salmonsen|2|14|0210.html Knaus, Ludwig}}
-{{FD|1829|1910|Knaus, Ludwig}}
 {{autoritetsdata}}
+{{FD|1829|1910|Knaus, Ludwig}}
 [[Kategori:Malere fra Tyskland]]
+[[Kategori:Tyskere i 1800-tallet]]