Spring til indhold

Gullivers rejser: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata
mNo edit summary
 
(6 mellemliggende versioner af 6 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
{{ingen kilder|dato=februar 2013}}
[[Fil:Gullivers travels.jpg|thumb|''Gullivers rejser'', eller ''Travels into several Remote Nations of the World. In four parts. By Lemuel Gulliver, first a Suregon, and then a Captain of several Ships.'' udgivet i [[London]] [[1726]]]]
[[Fil:Gullivers travels.jpg|thumb|''Gullivers rejser'', eller ''Travels into several Remote Nations of the World. In four parts. By Lemuel Gulliver, first a Suregon, and then a Captain of Several Ships.'' Udgivet i [[London]] [[1726]].]]
'''''Gullivers rejser''''' (originaltitel ''Gulliver's Travels'') er en [[roman]] skrevet af [[Jonathan Swift]] i [[1726]]. Bogen er en kritisk [[allegori]] om samtiden. Den har en [[Satire|satirisk]] indfaldsvinkel til den menneskelige natur og er en [[parodi]] på den litterære undergenre "skipperskrøner". Den er Swifts mest kendte værk og er i dag en klassiker inden for [[engelsk litteratur]].


Bogen handler om Lemuel Gulliver, en tidligere kirurg, der var kaptajn på flere skibe. Under en rejse til [[Ostindien]] udsættes han for skibsforlis på fire meget specielle steder. Rejseskildringen blev meget populær ved udgivelsen, dels fordi det var en underholdende bog, som læserne let kunne identificere sig med, dels på grund af bogens samfundskritik. ''Gullivers rejser'' er i humoristisk form gennemsyret af foragt for menneskers dårskab. Den engelske poet og dramatiker [[John Gay]] skrev i et brev til Swift i 1726, at bogen "er universielt læst, fra statsrådet til børneværelset"<ref>''Gulliver's Travels: Complete, Authoritative Text with Biographical and Historical Contexts'', Palgrave Macmillan 1995 (s. 21). Citatet er fejlagtigt blevet tilskrevet Alexander Pope, som skrev et hyldestbrev til Swift om bogen, blot få dage inden.</ref>)
{{ingen kilder}}

'''''Gullivers rejser''''' (originaltitel ''Gulliver's travels'') er en [[roman]] skrevet af den [[Politik|politisk]] interesserede irer [[Jonathan Swift]] i [[1726]]. Bogen er en kritisk [[allegori]] om samtiden. Den har en [[Satire|satirisk]] indfaldsvinkel til den menneskelige natur og er en [[parodi]] på den litterære undergenre "skipperskrøner". Den er Swifts mest kendte værk og er i dag en klassiker inden for [[engelsk litteratur]].

Bogen handler om Lemuel Gulliver, en tidligere kirurg, der var kaptajn på flere skibe. Under en rejse til [[Ostindien]] udsættes han for skibsforlis på fire meget specielle steder. Rejseskildringen blev meget populær ved udgivelsen, dels fordi det var en underholdende bog som læserne let kunne identificere sig med, dels på grund af bogens samfundskritik. ''Gullivers rejser'' er i humoristisk form gennemsyret af foragt overfor menneskers dårskab. Den engelske poet og dramatiker [[John Gay]] skrev i et brev til Swift i 1726, at bogen "er universielt læst, fra statsrådet til børneværelset"<ref>''Gulliver's Travels: Complete, Authoritative Text with Biographical and Historical Contexts'', Palgrave Macmillan 1995 (s. 21). Citatet er fejlagtigt blevet tilskrevet Alexander Pope, som skrev et hyldestbrev til Swift om bogen, blot få dage inden.</ref>)


== Romanens fire dele ==
== Romanens fire dele ==
[[Fil:Gulliver.jpg|thumb|right|''Gulliver Exhibited to the Brobdingnag Farmer''. Illustration af [[Richard Redgrave]] (1807–1888)]]
[[Fil:Gulliver.jpg|thumb|''Gulliver Exhibited to the Brobdingnag Farmer''. Illustration af [[Richard Redgrave]] (1807–1888).]]
Romanen består af fire dele:
Romanen består af fire dele:


Linje 18: Linje 16:
[[4. maj]] [[1699]] – [[13. april]] [[1702]]
[[4. maj]] [[1699]] – [[13. april]] [[1702]]


Bogen begynder med et kort forord, hvor Gulliver, i tråd med den datidens litterære stil, giver et kortfattet sammendrag af sin livshistorie inden rejserne.
Bogen begynder med et kort forord, hvor Gulliver, i tråd med datidens litterære stil, giver et kortfattet sammendrag af sin livshistorie inden rejserne.
På sin første rejse bliver Gulliver skyllet i land efter et skibsforlis, hvorefter han vågner op som fange hos et folkeslag, som er én tolvtedel af størrelsen på normale mennesker (15 cm høje), der er indbyggere i landet [[Lilleput]]. Efter at have forsikret dem om sin gode opførsel, bliver han tildelt et bosted i Lilleputt og bliver populær ved [[hof]]fet. Her følger Gullivers observationer af hoffet i Lilleput, som er et forsøg satire over hoffet ved Englands daværende konge, kong [[Georg 1. af Storbritannien]]. Gulliver hjælper lilleputtene med at undertvinge sig nabolandet [[Blefuscu]] ved at stjæle deres flåde. Derimod nægter han til kongens og hoffets store fortrydelse at gøre Blefuscu til en del af Lilleput. Gulliver sigtes for forræderi og en række andre absurde anklager, hvorefter han dømmes til at blindes. Med hjælp fra en ven lykkes det imidlertid Gulliver at flygte til Blefuscu, hvor han finder en forladt båd, som han overtager. Han sejler ud mod havet, hvor han bliver fundet og reddes af et forbipasserende skib, der bringer ham hjem. Striden mellem lilleputtene og blefuscuene repræsenterer striden mellem England og Frankrig, mens årsagen til krigen er satire over fejden mellem katolikker og protestanter, temaer som Swift anså som trivielle.
På sin første rejse bliver Gulliver skyllet i land efter et skibsforlis og vågner op som fange hos et folkeslag, som er én tolvtedel af størrelsen på normale mennesker (15 cm høje), de er indbyggere i landet [[Lilleput]]. Efter at have forsikret dem om sin gode opførsel, får han tildelt et bosted i Lilleputt og bliver populær ved [[hof]]fet. Herefter følger Gullivers observationer af hoffet i Lilleput, der har form som en satire over datidens hof ved det engelske kongehus, under kong [[Georg 1. af Storbritannien]]. Gulliver hjælper lilleputterne med at undertvinge sig nabolandet [[Blefuscu]] ved at stjæle deres flåde. Derimod nægter han til kongens og hoffets store fortrydelse at gøre Blefuscu til en del af Lilleput. Gulliver sigtes for forræderi og en række andre absurde anklager, hvorefter han dømmes til at blive blindet. Med hjælp fra en ven lykkes det imidlertid Gulliver at flygte til Blefuscu, hvor han finder en forladt båd, som han overtager. Han sejler ud mod havet, hvor han bliver fundet og reddet af et forbipasserende skib, der bringer ham hjem. Striden mellem lilleputterne og blefuscuerne repræsenterer striden mellem England og Frankrig, mens årsagen til krigen er en satire over fejden mellem katolikker og protestanter, temaer, Swift anså som trivielle.


=== Del II: Rejsen til Brobdingnag ===
=== Del II: Rejsen til Brobdingnag ===
Linje 26: Linje 24:
[[20. juni]] [[1702]] – [[3. juni]] [[1706]]
[[20. juni]] [[1702]] – [[3. juni]] [[1706]]


Da det gode skib ''Adventure'' kommer ud af kurs under en storm, og mandskabet tvinges til at gå i til land for at skaffe sig friskt vand, bliver Gulliver efterladt af sine medrejsende og fundet af en 24 meter høj bondekæmpe (skalaen på lilleputter er omtrent 1:12; brobdingnager er 12:1). Han tager Gulliver med sig hjem, og lader sin datter tage sig af ham. Bonden udstiller Gulliver for nysgerrige indbyggere, der betaler entre for det sære syn. Der bliver bygget et lille hus til Gulliver, som han kan bæres rundt i; huset kaldes hans "rejsetaske". Efter at rygtet om Gullivers tilstedeværelse spreder sg, ønsker dronningen af Brobdingnag at se forestillingen. Hun finder Gulliver interessant og køber ham. Indimellem fantastiske eventyr som kampe mod kæmpehvepse og at blive løftet op på et tag af en abe, diskuterer han samfundslivet i England med kongen. Under samtalerne kritiserer kongen åbent Englands styre. Under en tur til havet bliver Gulliver og hans rejsetaske taget af en kæmpeørn, der smider Gulliver og rejsetasken i havet. Gulliver bliver fundet af nogle sømænd, der tager ham retur til England.
Da det gode skib ''Adventure'' kommer ud af kurs under en storm, og mandskabet tvinges til at gå i til land for at skaffe sig friskt vand, bliver Gulliver efterladt af sine medrejsende og fundet af en 24 meter høj bondekæmpe (skalaen på lilleputter er omtrent 1:12; brobdingnager er 12:1). Han tager Gulliver med sig hjem og lader sin datter tage sig af ham. Bonden udstiller Gulliver for nysgerrige indbyggere, der betaler entré for det sære syn. Der bliver bygget et lille hus til Gulliver, som han kan bæres rundt i; huset kaldes hans "rejsetaske". Da rygtet om Gullivers tilstedeværelse når hoffet, ønsker dronningen af Brobdingnag at se forestillingen. Hun finder Gulliver interessant og køber ham. Indimellem fantastiske eventyr som kampe mod kæmpehvepse og at blive løftet op på et tag af en abe, diskuterer han samfundslivet i England med kongen. Under samtalerne kritiserer kongen åbent Englands styre. Under en tur til havet bliver Gulliver og hans rejsetaske taget af en kæmpeørn, der smider Gulliver og rejsetasken i havet. Gulliver bliver fundet af nogle sømænd, der tager ham retur til England.


=== Del III: Rejsen til Laputa, Balnibarbi, Glubbdubdrib, Luggnagg og Japan ===
=== Del III: Rejsen til Laputa, Balnibarbi, Glubbdubdrib, Luggnagg og Japan ===
Linje 32: Linje 30:
[[5. august]] [[1706]] – [[16. april]] [[1710]]
[[5. august]] [[1706]] – [[16. april]] [[1710]]


Gullivers skib bliver angrebet af pirater og han bliver efterladt på en øde ø. Heldigvis bliver han reddet af den flyvende ø Laputa ('La Puta' er [[spansk (sprog)|spansk]] for '[[luder]]en'), der er i konstant bevægelse. Indbyggerne i Laputa er ivrigt optaget af [[musik]] og [[matematik]], men er ude af stand til praktisk anvendelse af disse kundskaber. Gulliver rejser rundt på Laputa som gæst og ser de sørgelige resultater af de bevidstløse tilbedelse af videnskaben uden praktiske resultater, hvilket udgør en satire over [[bureaukrati]]et og [[Royal Society]] og dets eksperimenter. På øens videnskabelige akademi udfoldes store bestræbelser på at trække solstråler ud af agurker, blødgøre [[marmor]] til brug i puder, lære hvorledes maling blandes ved brug af lugtesansen osv.
Gullivers skib bliver angrebet af pirater, der efterlader ham på en øde ø. Heldigvis reddes han af den flyvende ø Laputa ('La Puta' er [[spansk (sprog)|spansk]] for '[[luder]]en'), der er i konstant bevægelse. Indbyggerne i Laputa er ivrigt optaget af [[musik]] og [[matematik]], men er ude af stand til praktisk anvendelse af disse kundskaber. Gulliver rejser rundt på Laputa som gæst og ser de sørgelige resultater af de bevidstløse tilbedelse af videnskaben uden praktiske resultater, hvilket udgør en satire over [[bureaukrati]]et og [[Royal Society]] og dets eksperimenter. På øens videnskabelige akademi udfoldes store bestræbelser på at trække solstråler ud af agurker, blødgøre [[marmor]] til brug i puder, lære hvorledes maling blandes ved brug af lugtesansen osv.


Gulliver bliver herefter taget med til Balnibarbi for at møde en [[Nederland|hollandsk]] handelsmand, som kan tage ham med til [[Japan]] og derfra videre til England.
Gulliver bliver herefter taget med til Balnibarbi for at møde en [[Nederland|hollandsk]] handelsmand, som kan tage ham med til [[Japan]] og derfra videre til England.
Linje 40: Linje 38:
[[7. september]] [[1710]] – [[5. december]] [[1715]]
[[7. september]] [[1710]] – [[5. december]] [[1715]]


På trods af sine tidligere planer om at holde sig hjemme, drager Gulliver tilbage ud på havet, hvor hans mandskab bliver taget til fange af af hollandske og japanske [[pirat]]er i et forsøg på at tvinge dem over på deres side. Gulliver bliver efterladt i en lille båd og møder først en række tilsyneladende hæslige, og deforme skabninger. Kort efter møder han en hest, og forstår da at hestene er herskere og de deforme skabninger er mennesker i den enkleste form. Gulliver slutter sig til hestene, og begynner at beundre og efterligne houyhnhnmene og deres livsstil. Houyhnhnmerne afholder imidlertid senere en forsamling, hvorpå det besluttes at udvise Gulliver, i den tro at han er en fare for deres civilisation. Gulliver bliver mod sin vilje reddet af et portugisisk skib, der tager ham med tilbage til England.
På trods af sine tidligere planer om at holde sig hjemme, drager Gulliver tilbage ud på havet, hvor hans mandskab bliver taget til fange af af hollandske og japanske [[pirat]]er, der forsøger at tvinge dem over på deres side. Gulliver bliver efterladt i en lille båd og møder først en række tilsyneladende hæslige og deforme skabninger. Kort efter møder han en hest og forstår da, at hestene er herskere, mens de deforme skabninger er mennesker i den enkleste form. Gulliver slutter sig til hestene og begynder at beundre og efterligne houyhnhnmene og deres livsstil. Houyhnhnmerne afholder senere en forsamling, hvorpå det besluttes at udvise Gulliver i den tro, at han er en fare for deres civilisation. Gulliver bliver mod sin vilje reddet af et portugisisk skib, der tager ham med tilbage til England.


== Noter ==
== Noter ==
Linje 53: Linje 51:
[[Kategori:Litteratur fra England]]
[[Kategori:Litteratur fra England]]
[[Kategori:Litteratur i 1726]]
[[Kategori:Litteratur i 1726]]

{{Link AA|ja}}

Nuværende version fra 12. apr. 2019, 22:57

Gullivers rejser, eller Travels into several Remote Nations of the World. In four parts. By Lemuel Gulliver, first a Suregon, and then a Captain of Several Ships. Udgivet i London 1726.

Gullivers rejser (originaltitel Gulliver's Travels) er en roman skrevet af Jonathan Swift i 1726. Bogen er en kritisk allegori om samtiden. Den har en satirisk indfaldsvinkel til den menneskelige natur og er en parodi på den litterære undergenre "skipperskrøner". Den er Swifts mest kendte værk og er i dag en klassiker inden for engelsk litteratur.

Bogen handler om Lemuel Gulliver, en tidligere kirurg, der var kaptajn på flere skibe. Under en rejse til Ostindien udsættes han for skibsforlis på fire meget specielle steder. Rejseskildringen blev meget populær ved udgivelsen, dels fordi det var en underholdende bog, som læserne let kunne identificere sig med, dels på grund af bogens samfundskritik. Gullivers rejser er i humoristisk form gennemsyret af foragt for menneskers dårskab. Den engelske poet og dramatiker John Gay skrev i et brev til Swift i 1726, at bogen "er universielt læst, fra statsrådet til børneværelset"[1])

Romanens fire dele[redigér | rediger kildetekst]

Gulliver Exhibited to the Brobdingnag Farmer. Illustration af Richard Redgrave (1807–1888).

Romanen består af fire dele:

Del I: Rejsen til Lilleput[redigér | rediger kildetekst]

Vægmaleri på legetøjsbutik i Bremen i Tyskland inspireret af fortællingen om Gullivers rejse til Lilleput.
Gullivers rejser, særlig rejsen til Lilleput, er udgivet i flere versioner, både som bøger, tegneserier og film. Denne tegneserie blev udgivet i 1943 som forløber til serien Illustrerede klassikere.
Fra Max og Dave Fleischers tegnefilm Gulliver's travels fra 1939. Den satiriske samfundskritik i den oprindelige roman er fraværende i den humoristiske familiefilm.

4. maj 169913. april 1702

Bogen begynder med et kort forord, hvor Gulliver, i tråd med datidens litterære stil, giver et kortfattet sammendrag af sin livshistorie inden rejserne.

På sin første rejse bliver Gulliver skyllet i land efter et skibsforlis og vågner op som fange hos et folkeslag, som er én tolvtedel af størrelsen på normale mennesker (15 cm høje), de er indbyggere i landet Lilleput. Efter at have forsikret dem om sin gode opførsel, får han tildelt et bosted i Lilleputt og bliver populær ved hoffet. Herefter følger Gullivers observationer af hoffet i Lilleput, der har form som en satire over datidens hof ved det engelske kongehus, under kong Georg 1. af Storbritannien. Gulliver hjælper lilleputterne med at undertvinge sig nabolandet Blefuscu ved at stjæle deres flåde. Derimod nægter han til kongens og hoffets store fortrydelse at gøre Blefuscu til en del af Lilleput. Gulliver sigtes for forræderi og en række andre absurde anklager, hvorefter han dømmes til at blive blindet. Med hjælp fra en ven lykkes det imidlertid Gulliver at flygte til Blefuscu, hvor han finder en forladt båd, som han overtager. Han sejler ud mod havet, hvor han bliver fundet og reddet af et forbipasserende skib, der bringer ham hjem. Striden mellem lilleputterne og blefuscuerne repræsenterer striden mellem England og Frankrig, mens årsagen til krigen er en satire over fejden mellem katolikker og protestanter, temaer, Swift anså som trivielle.

Del II: Rejsen til Brobdingnag[redigér | rediger kildetekst]

20. juni 17023. juni 1706

Da det gode skib Adventure kommer ud af kurs under en storm, og mandskabet tvinges til at gå i til land for at skaffe sig friskt vand, bliver Gulliver efterladt af sine medrejsende og fundet af en 24 meter høj bondekæmpe (skalaen på lilleputter er omtrent 1:12; brobdingnager er 12:1). Han tager Gulliver med sig hjem og lader sin datter tage sig af ham. Bonden udstiller Gulliver for nysgerrige indbyggere, der betaler entré for det sære syn. Der bliver bygget et lille hus til Gulliver, som han kan bæres rundt i; huset kaldes hans "rejsetaske". Da rygtet om Gullivers tilstedeværelse når hoffet, ønsker dronningen af Brobdingnag at se forestillingen. Hun finder Gulliver interessant og køber ham. Indimellem fantastiske eventyr som kampe mod kæmpehvepse og at blive løftet op på et tag af en abe, diskuterer han samfundslivet i England med kongen. Under samtalerne kritiserer kongen åbent Englands styre. Under en tur til havet bliver Gulliver og hans rejsetaske taget af en kæmpeørn, der smider Gulliver og rejsetasken i havet. Gulliver bliver fundet af nogle sømænd, der tager ham retur til England.

Del III: Rejsen til Laputa, Balnibarbi, Glubbdubdrib, Luggnagg og Japan[redigér | rediger kildetekst]

5. august 170616. april 1710

Gullivers skib bliver angrebet af pirater, der efterlader ham på en øde ø. Heldigvis reddes han af den flyvende ø Laputa ('La Puta' er spansk for 'luderen'), der er i konstant bevægelse. Indbyggerne i Laputa er ivrigt optaget af musik og matematik, men er ude af stand til praktisk anvendelse af disse kundskaber. Gulliver rejser rundt på Laputa som gæst og ser de sørgelige resultater af de bevidstløse tilbedelse af videnskaben uden praktiske resultater, hvilket udgør en satire over bureaukratiet og Royal Society og dets eksperimenter. På øens videnskabelige akademi udfoldes store bestræbelser på at trække solstråler ud af agurker, blødgøre marmor til brug i puder, lære hvorledes maling blandes ved brug af lugtesansen osv.

Gulliver bliver herefter taget med til Balnibarbi for at møde en hollandsk handelsmand, som kan tage ham med til Japan og derfra videre til England.

Del IV: Rejsen til Houyhnhnmenes land[redigér | rediger kildetekst]

7. september 17105. december 1715

På trods af sine tidligere planer om at holde sig hjemme, drager Gulliver tilbage ud på havet, hvor hans mandskab bliver taget til fange af af hollandske og japanske pirater, der forsøger at tvinge dem over på deres side. Gulliver bliver efterladt i en lille båd og møder først en række tilsyneladende hæslige og deforme skabninger. Kort efter møder han en hest og forstår da, at hestene er herskere, mens de deforme skabninger er mennesker i den enkleste form. Gulliver slutter sig til hestene og begynder at beundre og efterligne houyhnhnmene og deres livsstil. Houyhnhnmerne afholder senere en forsamling, hvorpå det besluttes at udvise Gulliver i den tro, at han er en fare for deres civilisation. Gulliver bliver mod sin vilje reddet af et portugisisk skib, der tager ham med tilbage til England.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Gulliver's Travels: Complete, Authoritative Text with Biographical and Historical Contexts, Palgrave Macmillan 1995 (s. 21). Citatet er fejlagtigt blevet tilskrevet Alexander Pope, som skrev et hyldestbrev til Swift om bogen, blot få dage inden.

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]