Næse: Forskelle mellem versioner
Opdateret omkring behåring Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
Zoneling (diskussion | bidrag) Ændrede artikel til mere fokus på menneskenæse. Skal måske flyttes til en Menneskenæse artikel- |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{harflertydig3|en kropsdel|næse (politik)}} |
{{harflertydig3|en menneskelig kropsdel|næse (politik)}} |
||
[[Fil:Neus1.jpg|thumb|Næse]] |
[[Fil:Neus1.jpg|thumb|Næse]] |
||
'''Næsen''' er en fremspringende del af den forreste del af [[ansigt]]et, |
'''Næsen''' er en fremspringende del af den forreste del af [[ansigt]]et, den første del af [[Åndedrætssystem|åndedrætssystemet]] og det primære sæde for [[Lugtesans|lugtesansen]]. Desuden har næserummet også en vigtig rolle i stemmens resonans. |
||
Ordet næse betegner som oftest den menneskelige næse, hvorimod dyrs næser kendes under ord som: [[Tud]], [[tryne]], [[snude]], [[snabel]], [[mule]]. |
|||
Mange af disse er betegnelsen for forskellige dyrs næser. |
|||
'''Rhinologi''' er studiet og behandlingen af næsesygdomme. |
|||
At en person har '''næse''' for noget betyder at den pågældende har naturlige anlæg for det. Eksempelvis har man næse for tal hvis man har let ved at lære matematik. Se også [[øre]]. |
|||
| ⚫ | |||
I overført betydning betyder en '''næse''' en offentlig irettesættelse uden andre følger. En politiker eller embedsmand kan f.eks. få en næse for at begå fejl i sagsbehandlinger eller for at tage beslutninger mod bedre vidende. Denne betydning skyldes dog oprindeligt en sproglig sammenblanding med det nu ikke længere brugte ord ''nese'', "vanære" {{kilde mangler|dato=Uge 3, 2012}}. |
|||
=== Den ydre næse === |
|||
Næsehår er ikke hele vejen op i næsen. Der er en lille ring af næsehår i indgangen af næsen. Ikke på skillevæggen dog |
|||
Den ydre næse, eller ''nasus externus'', danner den synlige del af næsen som kan ses på ansigtet. Den har en karakteristisk trekantet udseende som dannes af næsebenene og næsebruskene, samt to ovale huller, næsebor, på undersiden. |
|||
Her er rigelig blodforsyning fra [[arteria dorsalis nasi]] og [[arteria angularis]] som anastomoserer sammen omkring næsespidsen. |
|||
| ⚫ | |||
=== Næsebor === |
|||
Huden på næsen er cutant innerveret af grene fra [[nervus trigeminus]]. Den nederste halvdel af [[ramus nasalis externus]] fra [[nervus ethmoidalis anterior]], som træder ud på hver side i overgangen mellem c. nasi lateralis og knoglebenene. Den øvre halvdel innerveres af [[nervus infratrochlearis]], og helt lateralt på næsen er dele af huden innerveret af grene fra [[nervus infraorbitalis]]. Motorisk er næsen styret via [[nervus facialis]]. |
|||
[[Fil:Nostrils by David Shankbone.jpg|thumb|Næsebor hos en mand.]] |
|||
'''Næsebor''' betegner de to åbninger, der er i næsen hos et [[menneske]] eller et [[dyr]], og som fører ind til næsehulen. De to næsebor adskilles af næsevæggen. |
|||
==== Næsebenene ==== |
|||
Næsebenene, ''ossa nasalia'', er del af det frontale [[Kranium|kranie]]. De er flade, aflange knogler der er hæftet lateralt bagud til processus frontalis maxilliae på [[overkæbebenet]]; samt opadtil til [[pandebenet]]. Tilsammen danner de en skråt nedad-fremadpegende, saddelformet flade der danner den stive del af næseroden. |
|||
==== Næsebruskene ==== |
|||
Næsebruskene er en gruppe af hyaline bruskstrukturer som danner størstedelen af den ydre næse. |
|||
===== Cartilago septi nasi ===== |
|||
Cartilago septi nasi er en lang bruskplade som danner skillevæggen i den yderste del af næsen. Den er omtrent trekantet, men aftager i højden til fordel for [[lamina perpendicularis ossis ethmoidalis]] og [[plovskærebenet]] jo længere inde i næsehulen man befindes. |
|||
Nedad mod næsespidsen aftager brusken indtil den overgår til ''pars mobilis septi nasi'', som danner den bevægelige næsespids da den kun består af hud og bindevæv. |
|||
===== Cartilago nasi lateralis ===== |
|||
Parret til C. septi nasi er yderligere to trekantede bruskplader med spids opad imod næseroden. De har kontakt opadtil med næsebenene, frontal-medialt til C. septi nasi og bagudtil til processus frontalis maxilla. Bruskene danner dermed formen for hver deres øvre næsebor. |
|||
===== Cartilagines alaris major et minores ===== |
|||
Næseborene fungerer som lufttilgang og som udløb for [[snot]], ligesom de er et central element i evnen til at [[lugtesans|opfange dufte]]. |
|||
Nederst omkring åbningerne til næseborene ligger hesteskoformede bruskstrukturer benævnt ''cartilago alaris major'', som hænger løst forbunder til den øvrige bruskstruktur. De to cartilago alaris major giver fast form til næseborene, og gør at disse ikke indvaginerer under kraftige inspirationer, såsom ved snøften. |
|||
Desuden findes små mindre bruskstrukturer, ''cartilagenes alaris minores'' bagud for cartilago alaris major. |
|||
Visse dyr, eksempelvis [[sæl]]er, kan lukke næseborene. Hos mange [[pattedyr]] spiller næseborene desuden en rolle for vand- og temperaturbalancen. |
|||
== Eksterne henvisninger == |
== Eksterne henvisninger == |
||
Versionen fra 6. dec. 2021, 11:05
Denne artikel omhandler en menneskelig kropsdel. Opslagsordet har også en anden betydning, se næse (politik).
Næsen er en fremspringende del af den forreste del af ansigtet, den første del af åndedrætssystemet og det primære sæde for lugtesansen. Desuden har næserummet også en vigtig rolle i stemmens resonans.
Ordet næse betegner som oftest den menneskelige næse, hvorimod dyrs næser kendes under ord som: Tud, tryne, snude, snabel, mule.
Rhinologi er studiet og behandlingen af næsesygdomme.
Næsens opbygning
Den ydre næse
Den ydre næse, eller nasus externus, danner den synlige del af næsen som kan ses på ansigtet. Den har en karakteristisk trekantet udseende som dannes af næsebenene og næsebruskene, samt to ovale huller, næsebor, på undersiden.
Her er rigelig blodforsyning fra arteria dorsalis nasi og arteria angularis som anastomoserer sammen omkring næsespidsen.
Huden på næsen er cutant innerveret af grene fra nervus trigeminus. Den nederste halvdel af ramus nasalis externus fra nervus ethmoidalis anterior, som træder ud på hver side i overgangen mellem c. nasi lateralis og knoglebenene. Den øvre halvdel innerveres af nervus infratrochlearis, og helt lateralt på næsen er dele af huden innerveret af grene fra nervus infraorbitalis. Motorisk er næsen styret via nervus facialis.
Næsebenene
Næsebenene, ossa nasalia, er del af det frontale kranie. De er flade, aflange knogler der er hæftet lateralt bagud til processus frontalis maxilliae på overkæbebenet; samt opadtil til pandebenet. Tilsammen danner de en skråt nedad-fremadpegende, saddelformet flade der danner den stive del af næseroden.
Næsebruskene
Næsebruskene er en gruppe af hyaline bruskstrukturer som danner størstedelen af den ydre næse.
Cartilago septi nasi
Cartilago septi nasi er en lang bruskplade som danner skillevæggen i den yderste del af næsen. Den er omtrent trekantet, men aftager i højden til fordel for lamina perpendicularis ossis ethmoidalis og plovskærebenet jo længere inde i næsehulen man befindes.
Nedad mod næsespidsen aftager brusken indtil den overgår til pars mobilis septi nasi, som danner den bevægelige næsespids da den kun består af hud og bindevæv.
Cartilago nasi lateralis
Parret til C. septi nasi er yderligere to trekantede bruskplader med spids opad imod næseroden. De har kontakt opadtil med næsebenene, frontal-medialt til C. septi nasi og bagudtil til processus frontalis maxilla. Bruskene danner dermed formen for hver deres øvre næsebor.
Cartilagines alaris major et minores
Nederst omkring åbningerne til næseborene ligger hesteskoformede bruskstrukturer benævnt cartilago alaris major, som hænger løst forbunder til den øvrige bruskstruktur. De to cartilago alaris major giver fast form til næseborene, og gør at disse ikke indvaginerer under kraftige inspirationer, såsom ved snøften.
Desuden findes små mindre bruskstrukturer, cartilagenes alaris minores bagud for cartilago alaris major.
Eksterne henvisninger
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
