Spring til indhold

Posttraumatisk belastningsreaktion: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner
m Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ; kosmetiske ændringer
(34 mellemliggende versioner af 24 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
{{Infoboks sygdom |wikidata=alle |ingen_wikidata=
⚫
'''Posttraumatisk belastningsreaktion''' ('''PTSD''' fra engelsk ''Post Traumatic Stress Disorder'', også ''posttraumatisk stresstilstand'') er en psykisk tilstand, der kan opstå efter hændelser, hvor menneskets psykiske kapacitetssystem ikke kan håndtere oplevelsen. Det kan f.eks være [[krig]]shandlinger, [[tortur]], [[voldtægt]], [[overfald]], [[bilulykke]]r, [[mobning]], [[naturkatastrofe]]r, [[brand]], [[terrorisme|terroristangreb]] eller
|Navn =
et pludseligt og uventet tab, af en man er nært knyttet til.
|Billede =
|Billedtekst = [[Kunstpsykoterapi]] lavet af en [[United States Marine Corps|U.S. Marine]] med posttraumatisk belastningsreaktion
|Opkald efter = <!--P138 kan hentes fra Wikidata -->
|Fagområde = [[Psykiatri]]
|synonymer = PTSD<br>posttraumatisk stresstilstand
|Association = <!--P2293 kan hentes fra Wikidata -->
|ICD10 = <!--P494 kan hentes fra Wikidata -->
|ICD10.2 =
|ICD10.3 =
|ICD10.4 =
|ICD10.5 =
|ICD9 = <!--P493 kan hentes fra Wikidata -->
|ICD9.2 =
|ICD9.3 =
|ICD9.4 =
|ICD9.5 =
|ICDO =
|OMIM = <!--P492 kan hentes fra Wikidata -->
|DiseasesDB = <!--P557 kan hentes fra Wikidata -->
|MedlinePlus = <!--P604 kan hentes fra Wikidata -->
|ICD9proc = <!--P1692 kan hentes fra Wikidata -->
|PatientUK = <!--P1461 kan hentes fra Wikidata -->
|eMedicineSubj =
|eMedicineTopic =
|eMedicine_mult =
|MeSH = <!--P486 kan hentes fra Wikidata -->
|Beskrevet =
|noter =
}}
⚫
'''Posttraumatisk belastningsreaktion''' ('''PTSD''', fra engelsk ''post-traumatic stress disorder''), også kaldet '''posttraumatisk stresstilstand''', er en psykisk lidelse, der kan udvikle sig efter en hændelse, hvor menneskets psykiske kapacitetssystem ikke kan håndtere oplevelsen. Det kan f.eks være en [[krig]]shandling, [[tortur]], [[voldtægt]], [[overfald]], [[bilulykke]], [[mobning]], [[naturkatastrofe]], [[brand]], [[terrorisme|terrorangreb]] eller et pludseligt og uventet tab, af en man er nært knyttet til.

PTSD blev i 1980 officielt anerkendt som psykisk lidelse af [[American Psychiatric Association]] med optagelsen i tredje udgave af [[Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders|DSM]] (DSM-III).<ref name=":0">[http://www.ptsd.va.gov/professional/PTSD-overview/ptsd-overview.asp "PTSD History and Overview"] ''National Center for PTSD''</ref> PTSD er særlig blandt de psykiske lidelser ved, at der i diagnosen, indgår en [[ætiologi]]sk komponent, nemlig den stressfremkaldende begivenhed.<ref name=":0" />


== Symptomer ==
== Symptomer ==
Nedenstående symtomper kan optræde som følge af posttraumatisk reaktion:{{kilder mangler}}
Nedenstående symptomer kan optræde som følge af posttraumatisk reaktion:{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}
* Familievold
* Familievold
* Flashbacks: Tilbagevendende genoplevelser af situationen.
* Flashbacks: Tilbagevendende genoplevelser af situationen.
* Genoplevelser: Ting som minder om situationen.
* Genoplevelser: Ting som minder om situationen.
* Søvnbesvær og [[mareridt]]: Mareridt om situationen og [[søvnløshed]]
* Søvnbesvær og [[mareridt]]: Mareridt om situationen og [[søvnløshed]]
* Stressreaktioner: Bliver utroligt stressede
* Stressreaktioner: Bliver utroligt stressede
* Støjoverfølsomhed: Voldsom reaktion på lyde der kan minde om situationen.
* Støjoverfølsomhed: Voldsom reaktion på lyde der kan minde om situationen.
* Overdreven opmærksomhed
* Overdreven opmærksomhed
* Overreaktion ved forskrækkelse: Farer sammen
* Overreaktion ved forskrækkelse: Farer sammen
* Hyperaktivitet: Begynder at lave en masse for at glemme situationen.
* Hyperaktivitet: Begynder at lave en masse for at glemme situationen.
* Isolationstendens: Lukker sig ud fra familie og venner
* Isolationstendens: Lukker sig ud fra familie og venner
* Mistro: Følelse af afsondrethed og fremmedgørelse. Kan miste tilliden til andre.
* Mistro: Følelse af afsondrethed og fremmedgørelse. Kan miste tilliden til andre.
* Nedsat følelsesliv: Viser ikke særlig mange følelser.
* Nedsat følelsesliv: Viser ikke særlig mange følelser.
* Misbrugsproblemer: Prøver at drikke alkohol eller indtage stoffer for at glemme situationen.
* Misbrugsproblemer: Prøver at drikke alkohol eller indtage stoffer for at glemme situationen.
* Depression
* Depression
* Lavt [[selvværd]]
* Lavt [[selvværd]]
* Seksuelle problemer og impotens
* Seksuelle problemer og impotens
* Personlighedsforandring
* Personlighedsforandring
* Selvmordstanker og selvmord.
* Selvmordstanker og selvmord.
* Stammen: Man får talebesvær og stammer meget.
* Stammen: Man får talebesvær og stammer meget.
* Selvdestruktiv adfærd.
* Selvdestruktiv adfærd.
* Subtil vold
* Særlig sensivitet
* Rastløshed
* Afmagt


== Behandling ==
== Behandling ==
Der findes flere [[psykoterapi|terapeutiske metoder]] til behandling af PTSD. Sundhedsstyrelsen anbefalinger går på traumefokuseret KAT ([[Kognitiv terapi|Kognitiv Adfærds Terapi]]) samt EMDR ([[Eye Movement Desensitisation and Reprocessing]]) <ref>[http://www.sst.dk/~/media/Planlaegning%20og%20kvalitet/Psykiatriomraadet/PTSD/Behandling%20af%20PTSD%20hos%20veteraner.ashx "Behandling af PTSD hos veteraner"], ''Rapport udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, 2010''. </ref>. Ifølge Medicinsk Teknologi Vurdering (MTV) fra region SydDanmark er også SE ([[Somatic Experiencing]]) en anbefalet terapeutisk metode<ref>[http://www.cett.dk/dwn78509 "Behandling og rehabilitering af PTSD, herunder traumatiserede flygtninge – sammenfatning"], ''Rapport udarbejdet af Medicinsk Teknologi Vurdering for Regions SydDanmark, 2008''. </ref>.
Der findes flere [[psykoterapi|psykoterapeutiske metoder]] til behandling af PTSD. Sundhedsstyrelsen anbefalinger går på traumefokuseret KAT ([[Kognitiv terapi|Kognitiv Adfærds Terapi]]) samt EMDR ([[Eye Movement Desensitisation and Reprocessing]]).<ref>[http://www.sst.dk/~/media/Planlaegning%20og%20kvalitet/Psykiatriomraadet/PTSD/Behandling%20af%20PTSD%20hos%20veteraner.ashx "Behandling af PTSD hos veteraner"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110912012528/http://www.sst.dk/~/media/Planlaegning%20og%20kvalitet/Psykiatriomraadet/PTSD/Behandling%20af%20PTSD%20hos%20veteraner.ashx |date=12. september 2011 }}, ''Rapport udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, 2010''.</ref> Ifølge Medicinsk Teknologi Vurdering (MTV) fra region SydDanmark er også SE ([[Somatic Experiencing]]) en anbefalet terapeutisk metode.<ref>[http://www.cett.dk/dwn78509 "Behandling og rehabilitering af PTSD, herunder traumatiserede flygtninge – sammenfatning"]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}, ''Rapport udarbejdet af Medicinsk Teknologi Vurdering for Regions SydDanmark, 2008''.</ref>
Udover ovennævnte metoder er der flere andre, både til forebyggelse samt behandling af følgesymptomer.
Udover ovennævnte metoder er der flere andre, både til forebyggelse samt behandling af følgesymptomer. Effektstudier af psykoterapi for PTSD viser en behandlingsrespons på ca. 60 %<ref>https://ajp.psychiatryonline.org/doi/pdf/10.1176/appi.ajp.162.2.214</ref>

Terapiformer: Psykoterapi, vredeterapi, sorgterapi, musikterapi, åndedrætsterapi, individuel terapi, gruppeterapi, adfærdsterapi, kroppsyketerapi, tegneterapi, genkaldelsesterapi, parterapi, familieterapi, socialterapi mm.

Desuden anvendes farmakologisk behandling med f.eks. [[Selektive serotoningenoptagshæmmere|SSRI-præparater]] og [[Antipsykotikum|atypiske antipsykotika]]. Effektstudier af disse farmakologiske interventioner viser en behandlingsrespons på ca. 60 %<ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21798109 Evidence-based pharmacotherapy of post-traumatic stress disorder (PTSD)<!-- Botgenereret titel -->]</ref>


== Klassifikation ==
== Klassifikation ==
Linje 43: Linje 83:
| volume = 11
| volume = 11
| pages = 232–237
| pages = 232–237
| year = [[2007]]
| year = 2007
| doi = 10.1038/nn2032
| doi = 10.1038/nn2032
}}</ref>
}}</ref>
Linje 51: Linje 91:
* [[Seksuelt misbrug af børn]]
* [[Seksuelt misbrug af børn]]
* [[Prostitution]]
* [[Prostitution]]
* [[Tusind-meter-blikket]]


== Reference ==
== Referencer ==
{{Reflist}}
{{Reflist}}


== Ekstern henvisning ==
== Ekstern henvisning ==


* www.lptsd.dk https://landsforeningenforptsd.dk/ {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20211221160428/https://landsforeningenforptsd.dk/ |date=21. december 2021 }} - foreningens hjemmeside har viden om sympt., behandling, pjece og meget andet
* [[Traume.dk]], ''[http://www.traume.dk – Vidensportal om PTSD og traumer]'' – Film og informationsopslag om traumer, særligt hos flygtninge og indvandrere.
* [[Traume.dk]], ''[http://www.traume.dk – Vidensportal om PTSD og traumer]'' – Film og informationsopslag om traumer, særligt hos flygtninge og indvandrere.


* [[PTSDforum]], ''[http://www.ptsdforum.dk – PTSDforum – Når psyken driller]'' – Dansk website med udførlig dagbog om et ptsdforløb samt omfattende vidensdatabase om ptsd, nyheder, ny forskning, nyttige pjecer og meget andet.
* [[PTSDforum]], ''[http://www.ptsdforum.dk – PTSDforum – Når psyken driller] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20141221162542/http://www.ptsdforum.dk/ |date=21. december 2014 }}'' – Dansk website med udførlig dagbog om et ptsdforløb samt omfattende vidensdatabase om ptsd, nyheder, ny forskning, nyttige pjecer og meget andet.


*
*


* [[NetPsykiater.dk]], ''[http://www.netpsykiater.dk/Htmsgd/PTSD.htm PSTD – posttraumatisk belastningsreaktion]'' – Beskrivelse af symptomer og behandling
* [[NetPsykiater.dk]], ''[http://www.netpsykiater.dk/Htmsgd/PTSD.htm PSTD – posttraumatisk belastningsreaktion] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20051214234809/http://netpsykiater.dk/htmsgd/ptsd.htm |date=14. december 2005 }}'' – Beskrivelse af symptomer og behandling
{{autoritetsdata}}


[[Kategori:Psykiske sygdomme]]
[[Kategori:Psykiske sygdomme]]

Versionen fra 27. jun. 2024, 20:34

Posttraumatisk belastningsreaktion
Klassifikation
Information
NavnPosttraumatisk belastningsreaktion
Synonym medPTSD
posttraumatisk stresstilstand
Medicinsk fagområdePsykiatri
Genetisk associationPARK2[1], KAT2B, PRKCA, ADCY8, DPP6, TLL1, GABBR2, AKT3, NDRG1, FAM49B, KIAA1456, SLC4A5, ZMAT3 Rediger på Wikidata
SKSDF43.1 Rediger på Wikidata
ICD-10F43.1 Rediger på Wikidata
ICD-9309.81 Rediger på Wikidata
DiseasesDB33846 Rediger på Wikidata
MedlinePlus000925 Rediger på Wikidata
ICD-9-CM309.81 Rediger på Wikidata
Patientpluspost-traumatic-stress-disorder-pro Rediger på Wikidata
MeSHD013313 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD, fra engelsk post-traumatic stress disorder), også kaldet posttraumatisk stresstilstand, er en psykisk lidelse, der kan udvikle sig efter en hændelse, hvor menneskets psykiske kapacitetssystem ikke kan håndtere oplevelsen. Det kan f.eks være en krigshandling, tortur, voldtægt, overfald, bilulykke, mobning, naturkatastrofe, brand, terrorangreb eller et pludseligt og uventet tab, af en man er nært knyttet til.

PTSD blev i 1980 officielt anerkendt som psykisk lidelse af American Psychiatric Association med optagelsen i tredje udgave af DSM (DSM-III).[2] PTSD er særlig blandt de psykiske lidelser ved, at der i diagnosen, indgår en ætiologisk komponent, nemlig den stressfremkaldende begivenhed.[2]

Symptomer

Nedenstående symptomer kan optræde som følge af posttraumatisk reaktion:[kilde mangler]

  • Familievold
  • Flashbacks: Tilbagevendende genoplevelser af situationen.
  • Genoplevelser: Ting som minder om situationen.
  • Søvnbesvær og mareridt: Mareridt om situationen og søvnløshed
  • Stressreaktioner: Bliver utroligt stressede
  • Støjoverfølsomhed: Voldsom reaktion på lyde der kan minde om situationen.
  • Overdreven opmærksomhed
  • Overreaktion ved forskrækkelse: Farer sammen
  • Hyperaktivitet: Begynder at lave en masse for at glemme situationen.
  • Isolationstendens: Lukker sig ud fra familie og venner
  • Mistro: Følelse af afsondrethed og fremmedgørelse. Kan miste tilliden til andre.
  • Nedsat følelsesliv: Viser ikke særlig mange følelser.
  • Misbrugsproblemer: Prøver at drikke alkohol eller indtage stoffer for at glemme situationen.
  • Depression
  • Lavt selvværd
  • Seksuelle problemer og impotens
  • Personlighedsforandring
  • Selvmordstanker og selvmord.
  • Stammen: Man får talebesvær og stammer meget.
  • Selvdestruktiv adfærd.
  • Subtil vold
  • Særlig sensivitet
  • Rastløshed
  • Afmagt

Behandling

Der findes flere psykoterapeutiske metoder til behandling af PTSD. Sundhedsstyrelsen anbefalinger går på traumefokuseret KAT (Kognitiv Adfærds Terapi) samt EMDR (Eye Movement Desensitisation and Reprocessing).[3] Ifølge Medicinsk Teknologi Vurdering (MTV) fra region SydDanmark er også SE (Somatic Experiencing) en anbefalet terapeutisk metode.[4] Udover ovennævnte metoder er der flere andre, både til forebyggelse samt behandling af følgesymptomer. Effektstudier af psykoterapi for PTSD viser en behandlingsrespons på ca. 60 %[5]

Terapiformer: Psykoterapi, vredeterapi, sorgterapi, musikterapi, åndedrætsterapi, individuel terapi, gruppeterapi, adfærdsterapi, kroppsyketerapi, tegneterapi, genkaldelsesterapi, parterapi, familieterapi, socialterapi mm.

Desuden anvendes farmakologisk behandling med f.eks. SSRI-præparater og atypiske antipsykotika. Effektstudier af disse farmakologiske interventioner viser en behandlingsrespons på ca. 60 %[6]

Klassifikation

I WHO's sygdomsklassifikation ICD-10 har PTSD sin selvstændige kategori: F43.1 i 10. version.[kilde mangler]

Tidligere talte man om "granatchok" og "krigsneurose", men i lægelige sammenhænge anvendes disse betegnelser ikke længere.[kilde mangler] Betegnelse "granatchok" stammer fra et foredrag givet i 1917 af den engelske psykiater William Rivers.[kilde mangler]

PTSD er ikke det samme som posttraumatisk hjernesyndrom (F07.2) som skyldes et (fysisk) hjernetraume.[kilde mangler]

PTSD og hjernen

Studier af krigsveteraner med fysiske hjerneskader tyder på at hjerneområderne der betegnes den ventromediale præfrontale hjernebark og amygdala er afgørende involveret i PSTD:[7] Veteraner som har fysisk skade i en eller to af disse regioner har lavere forekomst af PTSD.[kilde mangler]

Se også

Referencer

  1. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ a b "PTSD History and Overview" National Center for PTSD
  3. ^ "Behandling af PTSD hos veteraner" Arkiveret 12. september 2011 hos Wayback Machine, Rapport udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, 2010.
  4. ^ "Behandling og rehabilitering af PTSD, herunder traumatiserede flygtninge – sammenfatning" (Webside ikke længere tilgængelig), Rapport udarbejdet af Medicinsk Teknologi Vurdering for Regions SydDanmark, 2008.
  5. ^ https://ajp.psychiatryonline.org/doi/pdf/10.1176/appi.ajp.162.2.214
  6. ^ Evidence-based pharmacotherapy of post-traumatic stress disorder (PTSD)
  7. ^ Michael Koenigs, Edward D Huey, Vanessa Raymont, Bobby Cheon, Jeffrey Solomon, Eric M Wassermann & Jordan Grafman (2007). "Focal brain damage protects against post-traumatic stress disorder in combat veterans". Nature Neuroscience. 11: 232-237. doi:10.1038/nn2032.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)

Ekstern henvisning

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Posttraumatisk_belastningsreaktion&oldid=11796779"