Posttraumatisk belastningsreaktion: Forskelle mellem versioner
Savfisk (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Trade, fjerner ændringer fra 62.107.107.32 (diskussion | bidrag) |
|||
| Linje 85: | Linje 85: | ||
}}</ref> |
}}</ref> |
||
Veteraner som har fysisk skade i en eller to af disse regioner har lavere forekomst af PTSD.{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} |
Veteraner som har fysisk skade i en eller to af disse regioner har lavere forekomst af PTSD.{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} |
||
== PSTD patofysiologi == |
|||
På trods af betydningen for folkesundheden af PTSD, vides relativt lidt om ætiologien eller [[Patologi|pato-]][[Fysiologi|fysiologien]] for denne lidelse, dog har en akkumulerende mængde af beviser impliceret det [[endocannabinoide system]] i ætiologien af PTSD (sygdommens opståen), hvor flere undersøgelser viser reduceret endocannabinoid tilgængelighed. Hjerne-scannings-undersøgelser ([[Positronemissionstomografi|PET]]) viser molekylære tilpasninger med forhøjet cannabinoid type 1 (CB1) [[receptor]] tilgængelighed i PTSD, som er knyttet til unormal [[Trussel|trussels]]-behandling og ængstelig ophidselses-symptomer. Undersøgelserne viste sænkede niveauer af endocannabinoiden anandamid (AEA: [[Carbon|C]]<sub>22</sub>[[Hydrogen|H]]<sub>37</sub>[[Nitrogen|N]][[Oxygen|O]]<sub>2</sub>; 20:[[Kovalent binding#Dobbeltbinding|4]], [[Omega-6-fedtsyre|n6]]) og kompenserende stigning i CB1-receptor tilgængelighed, og en sammenhæng mellem øget CB1-receptor tilgængelighed i amygdala og unormal trussels-behandling samt øget sværhedsgrad af hyper-ophidselse i traume-overlevende. I betragtning af at hyper-arousale symptomer er de vigtigste drivkræfter for flere invaliderende aspekter af PTSD såsom [[Følelse (emotion)|følelsesmæssig]] [[Psykopati|afskåret]] eller [[Selvmord|selvmordstanke]]<nowiki/>r, menes nye mekanisme-baserede farmakoterapier der er målrettet netop denne [[symptom]]-klynge hos patienter med PTSD, at have nytte til at afbøde det [[Kronisk sygdom|kroniske]] og sygelighed af lidelsen således, at mål inden for dette system er egnet til behandlings-udvikling.<ref>Udmøntet bevis for en rolle af endocannabinoider i ætiologien og behandling af posttraumatisk belastnings-reaktion. - ''Alexander Neumeister, et al., [https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4268027/ Psychoneuroendocrinology. 2015 Jan; 0: 577–584].'' (engelsk)</ref><ref>Cannabinoid type 1 receptor tilgængelighed i Amygdala formidler trussels-behandling i traume-overlevende. - ''[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4207337/ Robert H Pietrzak, et al, Neuropsychopharmacology. 2014 Oct; 39(11): 2519–2528.]'' (engelsk)</ref> |
|||
Herudover viser undersøgelser, at det endocannabinoide system (eCB) er en integreret regulator for [[stress]]-responset. På tværs af et bredt spektrum af stressparadigmer har undersøgelser generelt vist, at stress fremkalder tovejsændringer i de to eCB-[[Molekylærbiologi|molekyler]], anandamid (AEA) og 2-arakidonoylglycerol (2-AG: [[Carbon|C]]<sub>23</sub>[[Hydrogen|H]]<sub>38</sub>[[Oxygen|O]]<sub>4</sub>; 20:4, [[Omega-6-fedtsyre|n6]]), med stress-eksponerings-reducerende AEA-niveauer og stigende 2-AG-niveauer. |
|||
Derudover forårsager eksponering for [[Kronisk sygdom|kronisk]] stress på næsten alle [[Hjerne|hjernegrupper]] pålideligt en nedregulering eller tab af CB1-receptorer. Med hensyn til den funktionelle rolle for ændringer i eCB-signalering under stress har undersøgelser vist, at nedgangen i AEA synes at bidrage til manifestationen af stressresponset, herunder aktivering af hypotalamus-hypofyse-adrenal (HPA; stress) aksen og stigninger i [[Angst|angstadfærd]], mens den øgede 2-AG-signalering bidrager til ophør og tilpasning af HPA-aksen, samt potentielt at bidrage til ændringer i [[Smerte|smerteopfattelse]], [[hukommelse]] og [[Synapse|synaptisk]] plasticitet (synapsens evne til at styrkes eller svækkes over tid som følge af stigninger eller fald i deres aktivitet). Dertil har andre undersøgelser vist, at eCB-signalering hos mennesker regulerer mange af de samme domæner og synes at være en kritisk komponent af stressregulering, og svækkelser i dette system kan være involveret i sårbarheden over for stressrelaterede psykiatriske tilstande, såsom [[Depression (psykisk)|depression]] og posttraumatisk stresslidelse.<ref>Neurobiologiske interaktioner mellem stress og det endocannabinoide system. - ''Maria Morena, et al, [https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4677118/ Neuropsychopharmacology. 2016 Jan; 41(1): 80–102].'' (engelsk)</ref> Dette understøttes af, at det endocannabinoide system også er fundet involveret i patofysiologien af adskillige andre [[Psykiatri|psykiatriske]] lidelser som [[autisme]], angst, klinisk [[Depression (psykisk)|depression]], [[Bipolar affektiv sindslidelse|maniodepressiv sindslidelse]] og [[skizofreni]].<ref>Endocannabinod signal dysregulering i autisme-spektrum-forstyrrelser: En korrelationsforbindelse mellem inflammatorisk tilstand og neuro-immun-forandringer. - ''Anna Lisa Brigida, et al, [https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5535916/ Int J Mol Sci. 2017 Jul; 18(7): 1425].'' (engelsk)</ref> |
|||
== Se også == |
== Se også == |
||
Versionen fra 21. okt. 2017, 23:46
| Posttraumatisk belastningsreaktion Klassifikation | |
|---|---|
| Fil:USMC-120503-M-9426J-001.jpg Kunstpsykoterapi lavet af en U.S. Marine med posttraumatisk belastningsreaktion | |
| Information | |
| Navn | Posttraumatisk belastningsreaktion |
| Synonym med | PTSD posttraumatisk stresstilstand |
| Medicinsk fagområde | Psykiatri |
| Genetisk association | PARK2[1], KAT2B, PRKCA, ADCY8, DPP6, TLL1, GABBR2, AKT3, NDRG1, FAM49B, KIAA1456, SLC4A5, ZMAT3  |
| SKS | DF43.1 |
| ICD-10 | F43.1 |
| ICD-9 | 309.81 |
| DiseasesDB | 33846 |
| MedlinePlus | 000925 |
| ICD-9-CM | 309.81 |
| Patientplus | post-traumatic-stress-disorder-pro |
| MeSH | D013313 |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD fra engelsk Post Traumatic Stress Disorder, også posttraumatisk stresstilstand) er en psykisk lidelse, der kan udvikle sig efter en hændelse, hvor menneskets psykiske kapacitetssystem ikke kan håndtere oplevelsen. Det kan f.eks være en krigshandling, tortur, voldtægt, overfald, bilulykke, mobning, naturkatastrofe, brand, terrorangreb eller et pludseligt og uventet tab, af en man er nært knyttet til.
PTSD blev i 1980 officielt anerkendt som psykisk lidelse af American Psychiatric Association med optagelsen i tredje udgave af DSM (DSM-III).[2] PTSD er særlig blandt de psykiske lidelser ved, at der i diagnosen, indgår en ætiologisk komponent, nemlig den stressfremkaldende begivenhed.[2]
Symptomer
Nedenstående symptomer kan optræde som følge af posttraumatisk reaktion:[kilde mangler]
- Familievold
- Flashbacks: Tilbagevendende genoplevelser af situationen.
- Genoplevelser: Ting som minder om situationen.
- Søvnbesvær og mareridt: Mareridt om situationen og søvnløshed
- Stressreaktioner: Bliver utroligt stressede
- Støjoverfølsomhed: Voldsom reaktion på lyde der kan minde om situationen.
- Overdreven opmærksomhed
- Overreaktion ved forskrækkelse: Farer sammen
- Hyperaktivitet: Begynder at lave en masse for at glemme situationen.
- Isolationstendens: Lukker sig ud fra familie og venner
- Mistro: Følelse af afsondrethed og fremmedgørelse. Kan miste tilliden til andre.
- Nedsat følelsesliv: Viser ikke særlig mange følelser.
- Misbrugsproblemer: Prøver at drikke alkohol eller indtage stoffer for at glemme situationen.
- Depression
- Lavt selvværd
- Seksuelle problemer og impotens
- Personlighedsforandring
- Selvmordstanker og selvmord.
- Stammen: Man får talebesvær og stammer meget.
- Selvdestruktiv adfærd.
- Subtil vold
- Særlig sensivitet
- Rastløshed
- Afmagt
Behandling
Der findes flere terapeutiske metoder til behandling af PTSD. Sundhedsstyrelsen anbefalinger går på traumefokuseret KAT (Kognitiv Adfærds Terapi) samt EMDR (Eye Movement Desensitisation and Reprocessing) [3]. Ifølge Medicinsk Teknologi Vurdering (MTV) fra region SydDanmark er også SE (Somatic Experiencing) en anbefalet terapeutisk metode[4]. Udover ovennævnte metoder er der flere andre, både til forebyggelse samt behandling af følgesymptomer.
Terapiformer: Psykoterapi, vredeterapi, sorgterapi, musikterapi, åndedrætsterapi, individuel terapi, gruppeterapi, adfærdsterapi, kroppsyketerapi, tegneterapi, genkaldelsesterapi, parterapi, familieterapi, socialterapi mm.
Klassifikation
I WHO's sygdomsklassifikation ICD-10 har PTSD sin selvstændige kategori: F43.1 i 10. version.[kilde mangler]
Tidligere talte man om "granatchok" og "krigsneurose", men i lægelige sammenhænge anvendes disse betegnelser ikke længere.[kilde mangler] Betegnelse "granatchok" stammer fra et foredrag givet i 1917 af den engelske psykiater William Rivers.[kilde mangler]
PTSD er ikke det samme som posttraumatisk hjernesyndrom (F07.2) som skyldes et (fysisk) hjernetraume.[kilde mangler]
PTSD og hjernen
Studier af krigsveteraner med fysiske hjerneskader tyder på at hjerneområderne der betegnes den ventromediale præfrontale hjernebark og amygdala er afgørende involveret i PSTD:[5] Veteraner som har fysisk skade i en eller to af disse regioner har lavere forekomst af PTSD.[kilde mangler]
Se også
Reference
- ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ a b "PTSD History and Overview" National Center for PTSD
- ^ "Behandling af PTSD hos veteraner", Rapport udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, 2010.
- ^ "Behandling og rehabilitering af PTSD, herunder traumatiserede flygtninge – sammenfatning", Rapport udarbejdet af Medicinsk Teknologi Vurdering for Regions SydDanmark, 2008.
- ^ Michael Koenigs, Edward D Huey, Vanessa Raymont, Bobby Cheon, Jeffrey Solomon, Eric M Wassermann & Jordan Grafman (2007). "Focal brain damage protects against post-traumatic stress disorder in combat veterans". Nature Neuroscience. 11: 232-237. doi:10.1038/nn2032.
{{cite journal}}: Tjek datoværdier i:|year=(hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
Ekstern henvisning
- Traume.dk, – Vidensportal om PTSD og traumer – Film og informationsopslag om traumer, særligt hos flygtninge og indvandrere.
- PTSDforum, – PTSDforum – Når psyken driller – Dansk website med udførlig dagbog om et ptsdforløb samt omfattende vidensdatabase om ptsd, nyheder, ny forskning, nyttige pjecer og meget andet.
- NetPsykiater.dk, PSTD – posttraumatisk belastningsreaktion – Beskrivelse af symptomer og behandling